Kollegaen knækker fingre og led konstant

Dette er måske ikke det største problem – for nogle, men for mig er det virkelig en udfordring.

Jeg har en kollega, der konstant knækker fingre og nakke. Jeg sidder lige ved siden af ham, og når han har skrevet noget eller talt i telefon, så – knæk, knæk, knæk – får alle fingre en højlydt tur, og så laver han nærmest spastiske trækninger med nakken og knækker den højlydt fra side til side.

Jeg er ved at gå amok. Hvad i alverden gør jeg?

Er det normalt at knække med leddene, og er jeg sart?

Jeg håber, du vil svare, selv om det ikke er verdens største problem.

Jeg elsker jeres opfindsomhed, når det kommer til måder at underskrive sig på, og jeg tror, at du er den første i brevkassens historie, der underskriver sig ”Den Knæk-forskrækkede”.

Skøn signatur og i øvrigt hæsligt problem. Jeg ville selv være ret presset, hvis jeg skulle sidde ved siden af en, der konstant knækkede led.

Jeg har lige måttet undersøge, hvad der egentlig sker, når man knækker sine led, og kan læse mig til, at lyden opstår, når man trækker leddet fra hinanden, og der dannes en luftboble i ledvæsken. Boblen springer, når du knækker fingeren, og så siger det POP!

Så ved vi det.

Men det gør det ikke lettere at være vidne til knækkeriet. Din kollega aner givetvis slet ikke, hvor anstrengende den vane er. Det sker nok pr. automatik.

Vi har indrettet vores liv sådan, at vi bor tæt, arbejder tæt, lever tæt, og dit problem er igen, igen et eksempel på, at vi skal blive langt bedre til at tage de små snakke, når noget presser os. Vi skal deles om pladsen og tage hensyn til hinanden.

Den, der knækker fingre, har ikke mere ret end den, der plages af lyden, og omvendt. Vi må lære at gøre de snakke ufarlige. Ikke lade dem vokse. Man kan sagtens, på en udramatisk og måske humoristisk måde, sige, at den ene eller anden vane er forstyrrende. Som modtager skal man også forstå, at sådan en bemærkning ikke er det samme, som at nogen synes, man er dum eller et dårligt menneske. Vi har alle noget, vi gør, der sommetider irriterer andre. Lad os blive bedre til at håndtere det.

Fortæl din kollega, at lyden af de knækkende led får det til at gyse i dig og spørg, om vanen måske kan minimeres. Tal bare om det. Vi skal ikke være så bange for at tale sammen.

Jeg håber, at I løser det og tak for at bringe det på bane. Jeg er sikker på, at mange genkender problematikken, bare i forskellige former.