Min søsters vrede ødelægger vores forhold

Min yngre søster har altid haft et meget eksplosivt temperament, som har været utrolig styrende for vores familie. Var hun i dårligt humør, gik min mor og jeg som på æggeskaller for ikke at gøre det værre, og min mor gjorde sig altid meget umage for få hende i godt humør igen. Dette endte som regel med, at min søster brød grædende sammen, hvorefter min mor trøstede hende.

Som barn løb hun ofte hjemmefra, hvorefter jeg fik til opgave at finde hende, hvilket bragte os begge i utrygge situationer, som burde være blevet håndteret af en voksen.

Min mor og jeg er blevet råbt ad, slået, svinet verbalt og ikke mindst blevet mødt med isnende kulde og stilhed i flere dage ad gangen. Min mor har aldrig sat grænser for hendes adfærd, og hver gang, der har været ”noget” med min søster, er alt glemt, når vreden er dampet af.

Nu er vi begge sidst i 40’erne, og hun har stadig vrede udfald mod vores mor, der stadig ikke formår at sige fra. Jeg er blevet bedre til det, og det provokerer min søster så meget, at jeg stadig er genstand for hendes eksplosioner. Det påvirker mig dybt, og det er, som om det hos hende er overstået, når hendes vrede har lagt sig, mens jeg bagefter har ondt i maven i dagevis.

Det er sjældent klart for mig, hvad vreden udløses af, og min søster formår ikke at give udtryk for det. Jeg har forsøgt at tale med hende om det, når vreden har lagt sig, og der er gået lidt tid, og enten bliver hun utrolig ulykkelig og græder, eller også (og det sker oftere) går hun sin vej i vrede. Intet af det ændrer noget, og efter nogle måneder bliver jeg svinet til igen.

Jeg er kommet dertil, hvor jeg tvivler på, om jeg kan have min søster i mit liv. Jeg elsker hende højt, men jeg synes ikke, at jeg kan byde mig selv at skulle være genstand for hendes opførsel, når hun tydeligvis ikke kan eller vil ændre på den side af sig selv.

Har du et godt råd?

Vrede er en af menneskers fire grundfølelser. De tre andre er glæde, sorg og frygt. Vrede er den af de fire, vi ikke så godt kan lide. Allerede fra barnsben får vi at vide, at vi ikke må vise vrede, og hvis vi opfører os vredt, kan vi blive sendt væk eller ind på værelset.

Det kan være virkelig svært at tackle vrede. Både for dem, der føler vreden, og dem, der ser på. Det virker ikke, som om din søster har fået hjælp til at tackle sit temperament. Hun er endt med at bryde sammen, når hun har oplevet, at I listede omkring, og hun har skammet sig og er løbet væk. Hun har ikke fået redskaber til at være i den følelse, der har styret så meget af hendes liv.

Det er faktisk synd for hende. Hun har det garanteret ikke spor godt. Hun lever med en følelse indeni, som hun godt ved, at hun ikke kan styre, og som pludselig kan fylde hende, og så stikker det helt af.

Det er bestemt heller ikke rart for dig. Det allerbedste ville jo være, hvis hun fik hjælp til at styre vreden og finde ud af, hvad den dækker over.

Du skriver, at I har talt sammen, og det tror jeg, at I skal prøve igen. Læg en plan sammen med hende. Hvad skal I gøre, når vreden kommer? Måske har hun selv et bud.

Jeg kender en, der kan blive enormt vred, og hun har sagt til mig, at når hun hæver stemmen, skal jeg bare gå fra situationen. Jeg skal ikke forsøge at tale til ro eller argumentere, jeg skal bare lade hende få tid til at samle sig. Jeg skal sige: ”Jeg kan se, du bliver vred. Jeg trækker mig lige og holder den plan, vi har lagt sammen. Vi taler videre om lidt”, og efter, at jeg har respekteret hendes følelse, er der ikke opstået samme situationer. Måske kan du og din søster lægge en plan, der duer for jer.

Du elsker hende, skriver du, og måske kan det være dit udgangspunkt i jeres samtale. Kære søster, jeg elsker dig, men jeg har brug for, at vi lægger en plan, så vi ved, hvad vi skal gøre, når vreden kommer. Kan vi hjælpe hinanden? Prøv den indgang, og læs lidt om vrede.

Der findes mange gode artikler og bøger om vrede. Måske vil det hjælpe dig at se vreden i et lidt større perspektiv og ikke som noget, der er rettet personligt mod dig. Det er en af menneskets store grundfølelser, og din søster har af en eller anden årsag ingen redskaber til at styre den.

Jeg håber, du vil give det en chance. Held og lykke.