Kære Puk
Vi endte ufrivilligt på nettet
Tak for en god brevkasse, som både min mand og jeg læser. Nu er vi blevet enige om at teste vores eget lille dilemma.
Vi har været gift i mange år og er enige om det meste, men på ét punkt kan vi skændes, så det knager: Hvad er den rigtige procedure, når man har lavet mad?
Når min mand laver mad, sejler køkkenet, og han vil ikke rydde op, før vi har spist. Så gør han det til gengæld også gerne.
Når jeg laver mad, kan jeg ikke sætte mig til bordet, før køkkenet er gjort rent, for jeg kan ikke nyde maden, hvis køkkenet roder.
Vi skynder på hinanden nærmest hver gang, vi skal spise aftensmad. Han sidder ved bordet og råber på mig, at maden bliver kold, når jeg ordner køkkenet, og jeg sidder ved bordet og råber, at det hele flyder, når han laver mad.
Hvem har ret? Hvad er god køkkenskik?
Det uenige par
Jeg tror, I keder jer. Hvis I hver eneste aften orker at diskutere, så mangler I noget at gå op i.
Hvad med at begynde til dans eller badminton? Så kan I i det mindste diskutere trin eller regler.
Det er skrevet i al venlighed, og jeg er glad for jeres spørgsmål, for jeg tror, rigtig mange genkender den situation. Her i huset har vi den også, og jeg indrømmer gerne, at jeg er på rode-holdet. Jeg vil spise, når maden er klar, for så er den varm, men jeg tror, denne problematik, som meteorologerne sommetider siger, deler landet i halvt. Ikke med et lige tværsnit, men med en fifty-fifty.
Jeg aner ikke, hvem der har ret. Jeg tror ikke, der findes et facit, men jeg vil da opfordre til, at skænderiet ikke griber om sig og skaber dårlig stemning, når I spiser. Det kunne jo egentlig løses ved, at den, der ikke laver mad, rydder op, mens der kokkereres, men I må selv finde ud af, om det er en løsning, der duer.
Måske hygger I jer lidt for godt med det skænderi til, at I egentlig gider løse det. Måske er det en ventil for alle dagens andre frustrationer, og så giver det luft.
Men jeg takker for brevet og kvitterer med, at sommetider må vi mennesker være enige om at være uenige.
Velbekomme, og jeg håber, I får nogle dejlige middage fremover.
Mange hilsner fra Puk