Ulykkelig mormor til Puk Elgård: Jeg vil så gerne på ferie med dem, men nej...

Puk Elgård har hver uge en brevkasse i Familie Journal

Har du. brug for et godt råd eller lyst til at dele din tanker, så skriv til Puk Elgård: puk@familiejournal.dk

Kære Puk

Du, som altid har så gode svar, er jeg nu nødt til at spørge, om jeg er smålig.

Min datter skal snart med mand og tre børn til USA med sine svigerforældre i 10 dage.

Det under jeg hende gerne, selv om hun gennem de seneste 12 år har rejst med svigerforældrene.

I fjor var de på biltur til Østrig og Italien, året før i Spanien, ja, jeg kunne nævne mange steder, hvor de har været sammen.

Jeg har spurgt, hvorfor jeg ikke kan komme med, og jeg skal nok betale for mig selv, men hun glider af og svarer aldrig rigtig på det.

Og det gør så ondt i mig at se og høre mine børnebørn tale om deres ferier hvert år med deres farmor og farfar.

Ja, jeg er grøn af misundelse, og min datter er vred på mig igen, fordi jeg, som hun siger, ikke under hende, at hun skal på ferie.

Jeg under hende det hjertens gerne, men hvorfor må jeg aldrig komme med?

Jeg har været med på camping en gang for fem år siden i to dage for at passe den lille, som var 6 måneder, så de kunne tage på ture med de store.

I hverdagen kan jeg bruges til at hente, bringe og passe, hvad jeg også med stor glæde gør, men jeg vil bare så gerne også prøve at holde lidt ferie med dem.

Men efter at have gået hende på klingen, fortalte hun, at det er, fordi svigerforældrene betaler turen hvert år, og de har også råd til det.

Så spurgte jeg, om jeg også skulle betale for dem alle fem, hvis jeg skal på ferie med dem.

Det svarede hun ikke på, og det har jeg ikke råd til, da jeg er alene.

Men jeg har råd til at betale for mig selv, uanset hvor vi så skulle hen..

Er jeg smålig i min tankegang, og hvad kan/skal jeg gøre?

Kære Puk, giv mig et godt råd, for jeg så ked af det.

Jeg synes ikke, du er smålig.

Jeg synes, du lyder som en mormor, der har fået knust sit hjerte og ville ønske, at du havde samme muligheder som din datters svigerfamilie.

Goderne i den her verden er ret ulige fordelt.

Der er altid nogen, der har mere end os, og der er altid nogen, der har mindre end os.

Vi må tilpasse os det liv, vi har fået, og det nytter ikke at skule over til naboens græs, der ofte føles langt grønnere.

Jeg tror, det er svært for din datter at bede sin svigerfamilie om at tage mormor med på ferie. Også selv om du selv betaler.

Hvordan er dit forhold til svigerfamilien?

Kan du selv tage en snak med dem?

Det er svært at sende din datter i byen for at ordne det.

Det sætter hende i forlegenhed, når hun skal spørge.

Hvis du føler, det er en mulighed, må du gå dit eget ærinde og spørge svigerfamilien selv.

Hvis ikke det kan lade sig gøre at rejse med dem, så tænker jeg, at du skal lade det fare og finde et alternativ.

Børn i dag rejser verden rundt, og der er så meget andet, man kan tilbyde dem.

Du kan skabe minder med dine børnebørn på andre måder.

Vis dem Danmark. Tag dem en tur i Tivoli. Tag på skovtur med picnickurv. Snup en kanalrundfart, eller hvad der nu er tilgængeligt i dit nærområde.

Ofte hygger børn sig faktisk bedre i vante omgivelser.

Hvis farmor og farfar er dem, der viser dem verden, så vær den mormor, der viser dem kvaliteten ved nærvær og hygge i Danmark. Det vil de aldrig glemme.

Kærlig hilsen Puk