Vil han overhovedet have det barn?

Onsdag, 12. oktober 2022
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann.
Den gravide læser har overhørt en samtale mellem sin mand og svigerfar, som har sat tankerne i gang. Hun tvivler nu på, at hendes mand deler begejstringen.
Kære Puk Elgaards

Kære Puk

Jeg er gravid, men før du ønsker tillykke, skal du lige høre resten af historien.

Jeg har et barn i forvejen med den samme mand, jeg nu er gravid med, og vi har et godt forhold. Jeg vil ikke sige, det er et ønskebarn, vi nu har på vej, for det er meget kort tid, efter jeg har født vores første barn, så de to bliver pseudotvillinger.

I begyndelsen var min mand meget begejstret, men forleden overhørte jeg en samtale mellem ham og hans far, og det har gjort mig meget urolig. Min mand ved ikke, at jeg hørte det.

Hans far rådede ham til, at vi fik en abort. Han sagde, at det var alt for tæt på hinanden med de to børn. Man mister frihed.

Du får en kone, der kun ser på børn og glemmer dig. Du får kun dårlig nattesøvn og et dårligt ægteskab ud af det. Det var hans argumenter.

Min mand sagde ham ikke imod. Han sagde tværtimod til sin far, at det havde han nok ret i, og at det heller ikke var hans ønske, men mig, der ville.

Nu står jeg her. Jeg kan stadig nå at få en abort, men jeg har slet ikke lyst.

Skal jeg fortælle min mand, at jeg har overhørt samtalen? Jeg har været slået helt ud siden, og jeg har sagt til min mand, at det bare er hormoner, når jeg græder.

Hvad skal jeg gøre?

Den gravide

Kære Puk

Står du med et problem, du har svært ved at løse, eller trænger du bare til et klogt og forstående menneske at dele dine tanker med? Så skriv til Puk Elgård.

Det kan sende hende en e-mail på: puk@familiejournal.dk