Frustrerede forældre: Sagsbehandleren besvarer ikke vores opkald

Vi har en sag i familieafdelingen i vores kommune, fordi vores søn har nogle udfordringer, som vi har brug for hjælp til.

Vi har skiftet sagsbehandler rigtig mange gange, og det har i sig selv været et problem, fordi vi føler, at vi hele tiden skal starte forfra.

Men hende, vi har fået nu, er helt umulig at få fat i. Uanset om vi ringer eller sender mails, så kommer der ikke noget svar. Det er som om, der ikke er nogen hjemme.

Hvis hun en enkelt gang svarer, så lover hun at vende tilbage, men det sker ikke.

Er det lovligt at opføre sig sådan, når man er ansat i en kommune? Hvad skal vi gøre?

Dine frustrationer er fuldt forståelige, og det er på ingen måde i orden, at sagsbehandleren ikke svarer dig.

For det første er det i strid med god forvaltningsskik, som pålægger myndighederne at optræde venligt og hensynsfuldt og på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

Hvis det virker som om, der ”ikke er nogen hjemme”, er det selvsagt decideret undergravende for tilliden til kommunen.

Hvis dine henvendelser drejer sig om noget, I har ansøgt om, skal kommunen desuden både vejlede jer om jeres rettigheder og muligheder for hjælp efter hele den sociale lovgivning og oplyse jer om sagsbehandlingsfristerne for de konkrete ansøgninger.

Hvis hun f.eks. på grund af travlhed ikke kan nå at afgøre sagerne inden for fristerne, skal I have et brev om, hvornår I så kan forvente at få en afgørelse.

Du skriver ikke, om I har forsøgt at få fat i en ansvarlig leder. Hvis I ikke har det, vil jeg foreslå, at I prøver at kontakte afdelingslederen eller centerchefen – måske direktøren for området – og beder om, at de griber ind.

Hvis det ikke hjælper, kan I kontakte kommunens borgerrådgiver, hvis der er sådan en, eller klage til borgmesteren.

Har det heller ingen effekt, kan I kontakte Ankestyrelsen, som kan hjælpe jer med at få kommunen til at behandle jeres sag.

Og endelig er det faktisk også noget, Ombudsmanden kan gå ind i. Jeg håber dog ikke, at det bliver nødvendigt at gå så langt.