Nødkald: Hvordan kalder jeg efter hjælp, hvis jeg er besvimet?

En læser føler sig utryg, fordi hun ofte besvimer og derfor ikke kan kalde efter hjælp med sit nødkald. Læs her, hvad hun kan gøre ved problemet.
Af
Bettina Post
Gammel dame med stok set bagfra på en gade.
Jeg har svært ved at holde balancen og lider tit af voldsom svimmelhed.
Foto: Natalia Trofimova/Unsplash
Annonce

Kære Bettina

Du skriver af og til i din brevkasse, hvilke muligheder der er for at søge hjælp i forbindelse med at blive i egen bolig trods handicaps.

Jeg har flere gange tænkt, at det er teori, men praksis viser noget andet.

For mere end et år siden rådgav og hjalp min kontaktperson mig omkring flere muligheder.

Efterfølgende er jeg blevet kontaktet af en del personer fra kommunen, som kunne bekræfte, at det er korrekt, men der er ikke midler til, at jeg kan få hjælp.

Da en af mine mange skavanker er, at jeg har svært ved at holde balancen og tit lider af voldsom svimmelhed og samtidig bor alene, er det nu lykkedes mig at få tildelt et kaldeapparat.

Det består af et ur og en sendestation. Det vil sige – efter hvad jeg kan skønne – at jeg kun kan kalde hjælp, hvis jeg er ved bevidsthed.

Det er ikke nok til at gøre mig tryg.

Kan du eventuelt hjælpe mig med oplysninger om, hvor jeg kan få/købe et lidt mere avanceret kaldeapparat, som kan alarmere, hvis jeg får behov for hjælp uden at have evne til selv at tilkalde denne hjælp.

Med venlig hilsen Inger

Kære Inger

Der er ingen tvivl om, at det er forskelligt, hvad kommunerne bevilger.

Det skyldes dels det kommunale selvstyre, som tillader forskellige lokale serviceniveauer, så længe de holder sig inden for lovgivningen, og dels, at sagsbehandlingen foretages af mennesker, som kan begå fejl, f.eks. fordi reglerne fortolkes forkert.

Kommunen kan dog ikke lovligt give dig afslag med den begrundelse, at du er berettiget til det, du søger om, men at der ikke er råd til at give dig det.

Hvis du får den slags svar, skal du forlange at få det på skrift med en klagevejledning.

Jeg forstår godt, at det gør dig utryg, at du ikke kan tilkalde hjælp med dit nødkald, hvis du er bevidstløs.

Det er muligt at få en sensor, som vil reagere, hvis der i længere tid ikke er nogen aktivitet – f.eks. fordi du er besvimet.

Den kan både sidde i et nødkald rundt om armen, ligesom det du har nu, eller den kan installeres på væggen.

Hvis du ikke kan få bevilget sådan en sensor af din kommune, har du mulighed for at købe en selv hos en privat leverandør.

Jeg kan desværre ikke anbefale nogen bestemt, men de er nemme at finde på nettet.

En mere enkel – og måske også hyggeligere − måde kunne være, at du tilmelder dig tryghedsopkald hos Røde Kors.

Tryghedsopkaldene foretages af frivillige, som ringer til den samme gruppe af borgere hver morgen eller formiddag for at sikre sig, at vedkommende har det godt.

Hvert opkald varer mellem et og tre minutter, så det er altså bare et tjek, om du er i stand til at tage telefonen.

Hvis det skulle ske, at opkaldet ikke besvares, kontakter den frivillige en vagttelefon, hvorefter der bliver taget affære med det samme.

Det vil på forhånd blive aftalt, om der skal tages kontakt til eventuel familie eller andre, som har adgang til dit hjem.

I yderste tilfælde tilkaldes politiet, som kommer med en låsesmed for at tjekke op på dig.

Betingelserne for at komme med i ordningen er, at du er fyldt 65 år, ikke modtager daglig hjemmepleje og har en begrænset omgangskreds.

Du kan få mere at vide på telefon 60 43 55 57 eller på mail: rkh.tryghedsopkald@rodekors.dk.

De bedste hilsner Bettina

Socialt set

Har du brug for hjælp til at løse et problem indenfor socialområdet? Bettina Post har været socialrådgiver siden 1988 og er klar til at svare på spørgsmål. Skriv på mail til bettina@familiejournal.dk

Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.