Min datter har fået et brev fra kommunen om, at de har modtaget en underretning på hende.
Der står ikke, hvad den handler om, eller hvem der har sendt den. Vi tror dog godt, vi ved, hvem det er, for der er en af hendes naboer, som har set sig sur på hende og altid siger et eller andet kritisk om hende og hendes børn.
Min datter er alene med to børn på syv og 10 år, og ja, nogen gange larmer de. Og de skændes og slås også, men det gør børn jo.
Den yngste har gået til talepædagog, da hun var mindre, men det er det eneste, der ”har været” med dem.
Kommunen har indkaldt både min datter og de to børn til et møde, og det gør os nervøse. Hvad sker der på sådan et møde?
Må hun tage mig med, som kender hende og børnene og kan fortælle, at de alle har det godt?
Kan hun risikere, at børnene bliver anbragt på grund af den irriterende nabo?
Hilsen Helle
Jeg forstår godt, at brevet fra kommunen gør jer nervøse. Det er ubehageligt, når nogen bag ens ryg sætter sådan en sag i gang.
Kommunen gør dog bare det, de skal. Det følger af Barnets Lov, at når kommunen modtager sådan en underretning, skal de reagere på den.
Først og fremmest skal det indenfor 24 timer vurderes, om underretningen beskriver en situation, som er så alvorlig, at det kalder på akut handling. Din beskrivelse tyder ikke på, at det er tilfældet hos din datter.
Jeg antager, at vurderingen derfor har været, at sagen skal fordeles til en sagsbehandler, som skal partshøre både din datter, børnenes far og børnene.
Partshøringen er delt op, så forældre og børn høres hver for sig. Forældrene informeres om indholdet i underretningen og får mulighed for at udtale sig.
Underretningen kan godt være anonym, så I får ikke nødvendigvis at vide, hvem der har sendt den. Din datter må gerne have dig med til mødet som bisidder, men du har som udgangspunkt ikke ret til at sige så meget.
Du kan til gengæld hjælpe hende med at forberede sig til mødet og hjælpe din datter med at få stillet de spørgsmål, der presser sig på samt få nogle klare svar.
Det er også lovbestemt, at dine børnebørn skal inddrages. Sagsbehandleren vil snakke med dem om, hvordan de har det og ud fra det danne sig et indtryk af, hvordan deres liv er.
Også børnene har ret til en bisidder, og det kan godt være jer forældre, men det er ikke altid hensigtsmæssigt. Så ofte vælger man en lærer eller en anden voksen uden for familien, som børnene er trygge ved.
I kan også kontakte bisidderkorpset hos Børns Vilkår, som gerne deltager i den slags samtaler.
Når partshøringsmøderne er afholdt, skal kommunen vurdere, om der er behov for at undersøge forholdene nærmere.
Det kan også være, at der på baggrund af den viden, sagsbehandleren nu har, ser ud til at være brug for lidt familievejledning eller anden form for mindre indgribende støtte for at få dagligdagen til at fungere bedre, og så kan det sættes i værk.
Der skal rigtig meget til for, at børn anbringes uden for hjemmet, og på det, du beskriver, er dine børnebørn ikke i nærheden af at have behov for det.
Jeg forstår godt, hvis I tænker, at det er stor ståhej for ingenting, når børnene ikke har udvist tegn på mistrivsel.
Men det er vigtigt at huske på, at vi som samfund har forpligtet os til at sørge for, at alle børn har det godt, og derfor har vi alle pligt til at underrette kommunen, hvis vi fornemmer, at noget ikke er, som det skal være, ligesom kommunen har pligt til at afklare, om der er brug for hjælp i familien.
Ofte viser det sig, at alt er i skønneste orden, og så bliver sagen lukket igen.
De bedste hilsner Bettina
Har du brug for hjælp til at løse et problem indenfor socialområdet? Bettina Post har været socialrådgiver i 36 år og er klar til at svare på spørgsmål. Skriv på mail til bettina@familiejournal.dk
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.