Dit bedste juleminde?
– I julen 2009 besøgte min kone Jette og jeg Israel. Vi fløj til Tel Aviv den 22. december tidligt om morgenen og lejede en funklende ny Fiat Punto, som vi kørte til Jerusalem i. Vi blev indlogeret på hotellet Prima King og fik os en spadseretur i den kølige aften og en middag på en ny, jødisk restaurant, inden vi gik i seng i fornuftig tid for at være friske til vores første hele dag dernede.
– Den 23. december var vi på rundvisning i Jerusalem og sluttede med et besøg ved grædemuren, hvor vi blev henvist til hver sin indgang. Mange jødiske mænd var iklædt sort tøj og lange ørekrøller samt høj hat eller kalot, og samtlige besøgende herrer skulle iføre sig en låne-papkalot. Det var en meget speciel oplevelse at stå ved denne mur, som er de sidste rester af kong Herodes’ tempel – landets tredje af slagsen.
– Juleaftensdag satte vi os i Puntoen for at køre mod Bethlehem, men trods mange timers forsøg viste det sig umuligt at finde ud af byen i bilen, som af samme grund blev parkeret permanent for resten af ugen.
– Eftermiddagen blev tilbragt i byens lille, danske kirke med en god gudstjeneste på dansk og fællessang til klaverspil. Der var omkring 50 danskere til stede, og præsten vinklede Jesu fødsel på en anderledes og interessant måde, der ikke blot var en gentagelse af den historie, vi kender så godt.
Muntre prædikener
– Efter at have købt en gps for at undgå at fare vild stod den på julemiddag i Restaurant Legacy YMCA med dertil hørende, gode, velsmagende vine.
Læs om Kristoffer Dam fra Dansvingerne og hans juleminder og juleønsker.
– Juledag kørte vi til Bethlehem med en ældre, palæstinensisk chauffør i en udslidt taxa. Ved ankomsten mistede vi straks vores romantiske billede af byen, hvor vi havde forestillet os, at der på ægte, bibelsk vis lå herberger, palmehytter og meget andet, som svarede til vores barndomsfantasier om Bethlehem. Vi oplevede et mægtigt menneskemylder af syngende og dansende, kristne turister, der alle lige som os ville opleve fødselskirken.
– Denne kirke rummer utallige minder fra nytestamentlig tid, hvoraf stedet, hvor Jesu krybbe stod, selvsagt er det vigtigste. Vi besøgte også nabokirken, The Church of St. Catherine, hvor vi oplevede en flot eftermiddagsgudstjeneste med muntre prædikener fra festklædte præster af begge køn og fælles afsyngning af populære julesange.
Nyd Jørgen de Mylius' beretning om Keld og Hilda Heicks enestående parløb.
– De sidste dage gik med gode ture til blandt andet Getsemane Have på Oliebjerget, jomfru Marias grav, Det Døde Hav, Jeriko og flere historiske steder. Vi nåede hjem til at fejre en festlig nytårsaften med familien.
Julen er ønskernes tid. Hvad er dit største juleønske?
– Jeg tænker meget på mine børn og børne- og oldebørn og er dybt bekymret over den negative drejning, vores verden oplever for øjeblikket. Det er i denne verden, de næste generationer skal leve hele deres liv. Derfor ønsker jeg en tryg, oplevelsesfyldt og risikofri verden til alle mennesker på kloden.
Lars og de vilde år
2018 er året for Dansktoppens 50 års jubilæum. Hvilke tanker sætter 50-året i gang for dig?
– For nu at starte med min egen baggrund for at være en del af Dansktoppen: Fra 1962 til 1967 spillede jeg i et rigtigt “vildbasse-band” ved navn Danny & the Royal Strings, og det var nogle år med masser af gode oplevelser i en ny tid med en musikalsk revolution, hvor forsamlingshus-piano og violin blev udskiftet med elguitarer og trommer.
Se, hvordan det gik for sig, da Pernille Højmark mødte Familie Journals musikjournalist.
– Ungdommens påklædning og specielt pigernes korte nederdele og kjoler var motiverende i mange retninger. Men det var også en tid med nye ungdomskulturer, kollektiver, Thylejren, nye drikkevaner og misbrug af hash og narko.
– Min personlige angst for den udbredte misbrug gjorde, at jeg forlod “60’er-musikken” og startede mit nye band, Lars Stryg & Royal Strings, i 1968. Min kontakt til Metronome-studiet, gjorde, at vi blev inviteret til at indspille både single- og LP-plader, og så kørte det ellers løs med dansktophits: "Hvor er det sted?", "Jeg drømte mig en drøm i nat", "Den sidste ting, jeg vil" og ikke mindst i januar 1976 “Aldrig mer´må jeg se dig”. Sidstnævnte blev liggende på listen til april 1977, hvor DR nedlagde Dansktoppen. Det blev til 55 uger i alt, og sidste placering var en fjerdeplads – en kæmpe rekord, som aldrig blev slået.
Dansktopparret Anne og Sten Lindegaard har den smukkeste kærlighedshistorie. Se her.
– Jeg turnerede med bandet samtlige weekender, men fastholdt mit daglige arbejde som bogholder hos Metronome, indtil jeg skiftede job. Jeg blev lærer og skoleleder, og det fortsatte frem til pensionen.
– Dansktop-årene var sjove og hyggelige, og landet over mødte vi jænvligt de andre udøvende dansktopkunstnere. Her i 2017 er det fortsat superhyggeligt at støde på dem alle. Der blev indspillet en masse gode melodier, der fortsat formår at skabe fællesskab. Og det er ganske specielt at være på turné i dag og opleve gæsterne på spillestederne synge med på alle 70’er-melodierne.
– Gæsterne er for en stor del på alder med de optrædende, så det bliver spændende at se, hvor længe det gode, hyggelige samvær vil fortsætte.
Anne Karin Broberg er tilbage med ny musik efter mange år i revyens verden. Læs og se med.
