


At lægge sig på sofaen op ad dagen og slumre kan være godt for både ydeevne, vægt og stressniveau. Men luren skal ikke være for lang.
En middagslur medvirker til, at hjernen regenerer, og den kan dermed forbedre bl.a. hukommelse, kreativitet samt indlærings- og ydeevne. I en undersøgelse gav man to grupper nogle indlærings-øvelser. Og de, der havde sovet en middagslur på halvanden time fire timer forinden, var omkring 20 procent bedre. Men en kortere lur kan måske også gøre det. Søvnkonsulent Mikael Rasmussen har til Samvirke.dk sagt, at en lur på 20 minutter kan forbedre ens arbejde i de efterfølgende tre timer. Han anbefaler en lur på 0-25 minutter, for hvis man sover længere, risikerer man at vågne midt i en søvncyklus og være groggy – medmindre man altså sover i halvanden time og dermed får en hel søvncyklus.
Man kan muligvis også få sænket sit blodtryk ved at snuppe en lur. Bl.a. har en ældre græsk undersøgelse ifølge Dagens Medicin vist, at de forsøgsdeltagere, der regelmæssigt tog en middagslur, havde et fem procent lavere systolisk blodtryk end dem, der ikke gjorde.
En lur kan også have fordele i forhold til overvægt. Hvis man er træt, fordi man har sovet dårligt om natten, kan man have tendens til at ty til kage og slik i håbet om at få
energien tilbage. Det kan en lur være med til at forebygge.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.