Frakke med hulmønster

Tirsdag, 15. marts 2011
Strikkeopskrift: Lene Holme Samsøe
Hvis du nemt får det for varmt i uldtrøjer, så kan denne hulmønstrede frakke i bomuld/akryl godt gå hen og blive dit yndlingsovertøj til foråret
Foto: Claus Peuckert
Foto: Claus Peuckert

Str: S (M) L (XL).
Overvidde (arb): 84 (92) 100 (108) cm.
Længde: 82 (83) 84 (85) cm.
Materialer: "Roma" (50% bomuld/50% akryl/50 g = 125 meter): 12 (13) 15 (16) ngl grålilla 3907. 5 knapper. Strikkep nr. 3 + 4. Rundp (80 cm) nr. 3.
Garn fra Hjertegarn, tlf. 66 11 41 95.
Strikkefasthed: 20 m x 28 p = 10 x 10 cm i glat på p 4.

Se forkortelser og brugertips her
Diagram: Kan hentes ved at klikke her

Ryg: Slå 119 (127) 135 (143) m op på p 4 og strik 1 p r. Forts i mønster efter dia (1. p = r-side). Yderste m i begge sider er kantm og strikkes r på alle p. Kantm er ikke vist i dia og holdes uden for mønstret. Beg ved "sidesøm" i dia's højre side og slut ved "sidesøm" i dia's venstre side; gtg mønstret der imellem (1 mønster = 22 m). Strik, til arb måler 30 cm (sidste p på r-siden). Sæt en mærketråd om hver 2. af snoningerne. Der er 3 m omvendt glat (= x i dia) på begge sider af hver snoning. På næste p (= vr-siden) strikkes 2 r sm om hver 2. snoning. Når arb måler 45 (45) 46 (46) cm, tages ind på begge sider af de øvrige snoninger = 109 (117) 123 (129) m. Når arb måler 54 (54) 55 (56) cm, forts i glat, idet der på 1. p tages jævnt ind til 86 (94) 102 (110) m (tag ind over m i omvendt glat og over snoninger - ikke over hulmønster). Når der er strikket 9 (9) 8 (7) cm glat, lukkes til ærmegab i begge sider, på hver 2. p, for 3, 2, 2, 1, 1 (3, 2, 2, 1, 1, 1) 4, 2, 2, 1, 1, 1 (4, 2, 2, 1, 1, 1) m = 68 (74) 80 (88) m. Når ærmegab måler 18 (19) 20 (21) cm, sættes de midterste 34 (36) 38 (38) m på m-holder til nakke, og hver side strikkes færdig for sig. Luk samtidig til skrå skulder på hver p fra ærmegabssiden for 5, 6, 6 (6, 6, 7) 7, 7, 7 (8, 8, 9) m.

Venstre forstk: Slå 56 (60) 64 (68) m op på p 4 og strik 1 p r. Forts i mønster efter dia (1. p = r-side). Beg ved "sidesøm" i dia's højre side og slut ved "venstre forkant", gtg mønstret der imellem. Husk kantm. Tag ind i de 3 m omvendt glat, som på ryg. Efter alle indt= 52 (56) 59 (62) m. Når arb måler 54 (54) 55 (56) cm, forts i glat, idet der på 1. p tages jævnt ind til 42 (46) 50 (54) m (tag ind over m i omvendt glat og snoning - ikke hulmønster). Luk til ærmegab i samme højde som på ryg = 33 (36) 39 (43) m. Når arb er 8 cm kortere end hele ryggen, sættes de yderste 6 (7) 8 (8) m mod forkant fra til hals. Luk i halssiden, på hver 2. p, for endnu 3, 2, 2, 1, 1, 1 m. Luk til skrå skulder som på ryg.

Højre forstk: Strik som venstre, men spejlvendt. Beg mønstret ved "højre forkant" og slut ved "sidesøm".

Ærme: Slå 53 (53) 55 (57) m op på p 3 og strik 5 p r. Skift til p 4 og forts i glat. Tag 1 m ud i begge sider, inden for 1 kantm, når arb måler 3 (4) 6 (6) cm, og derpå med 4 (3,5) 3 (3) cm's mellemrum i alt 11 (12) 13 (14) gange = 73 (77) 81 (85) m. Strik, til ærmet måler 45 cm (eller ønsket længde). Luk nu til ærmekuppel i begge sider, på hver 2. p, for 4, 2, 2, 2, 2 m. Tag derpå ind i begge sider på de næste 7 (9) 9 (9) p fra r-siden, sådan: 1 kantm r, 2 r sm, strik, til der mangler 3 m; tag 1 r løst af, strik 1 r og træk løs m over, 1 kantm r. Luk til slut 2 m 2 (2) 3 (4) gange og 3 m 3 gange i begge sider (på hver 2 p). Luk de rest 9 m på én gang.

Montering: Sy skuldersømme. Sy ærme/sidesømme.

Forkant: Brug rundp 3 og strik m op langs venstre forkant (ca. 3 m op for hver 4 p). Strik 5 p r. Luk af i r på næste p. Strik højre forkant mage til, blot med 4 knaphuller (der beregnes et 5. knaphul midt i halskanten). Strik 1 knaphul ved overgangen til glat, 1 derover og 2 derunder. Der skal være samme afstand mellem alle knaphuller.

Knaphul: Luk 2 m af. Slå på næste p nye m op over de aflukkede. Knaphullerne strikkes på 2. p.

Halskant: Strik med p 3 ca. 112 (116) 120 (120) m op langs halsn. Strik 5 p r (husk det sidste knaphul over de øvrige på 2. p). Luk af i r. Sy ærmerne i. Sy knapper i.