Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Når navnet Svend Aage Juncker bliver råbt op i et venteværelse, drejer alle forundret hovederne, når en slank, brun mand med hat, perlekæder og larmende tøj rejser sig op.
– Og det bliver jeg SÅ irriteret over, siger Svend Aage, om end med et smil, der bløder lidt op på udsagnet.
For Svend Aage er rundet af den københavnske vestegn, og som fodboldelsker har han spillet grønsværen i Rødovre sort. I dag bor han i Gentofte, har to voksne døtre, er pedel på en skole og i øvrigt dannebrogsfarvet helt ind i knoglerne.
– Min mor var meget glad for sin far, som hun mistede meget tidligt, og jeg er opkaldt efter min morfar. Så jeg har – næsten – tilgivet hende, at hun har givet mig så gammeldags et navn, smiler Svend Aage.
Men hånden på hjertet så er 56-årige Svend Aage Juncker også andet end dansk, og det gik for alvor op for ham sidste efterår, hvor han for første gang nogensinde rejste til Lagos i Nigeria, hvor hans fars familie stammer fra.
Her er han ikke Svend Aage Juncker – her er han Owen Adelani Gbogboade, og tillige en ægte prins af Yoruba-klanen Owu.
Som cirka 18-årig fik Svend Aage at vide, at hans bedstefar havde været konge, og at han selv var prins – men helt ærligt, hvem kunne tage det alvorligt i 70’ernes Rødovre?
Læs også: Ulla har længtes efter en mor hele livet
Svend Aages historie er helt enestående og helt speciel, og så er der overraskende nok alligevel flere danskere, end man ville gætte på, der har historier, der ligner hans.
Men lad os først skrue tiden tilbage til begyndelsen af 1962 og til London, hvor det slår så mange gnister mellem 18-årige, sjællandske Lise og den noget ældre, nigerianske prins Tiwalade, at det resulterer i, at et lille kærlighedsbarn kommer til verden som en tidlig julegave i 1962.
– Min mor var meget forelsket i min far, men i længden var det vist ikke gengældt, fortæller Svend Aage, der vokser op uden at kende sin far. Tiwalade rejser tilbage til London, da Svend Aage er blot tre måneder gammel.
I sin barndom lader han sig nøje med sparsomme oplysninger om faderen, for hans mor er tydeligvis ikke bekvem ved hans spørgsmål. Og så vigtigt er det jo heller ikke, tænker Svend Aage, der er opdraget til at være kærlig og betænksom. Han trækker bøllehatten på hovedet igen og løber ud og spiller fodbold med de andre.
– I 1960’erne var det sin sag at være enlig mor og så endda med et farvet barn. Det kan ikke altid have været let, siger Svend Aage, der ved, at hans mor gjorde sig uendelig meget umage med, at han ikke skulle føle sig anderledes end legekammeraterne.
Læs også: Velkommen til Reersø: Gamle gårde og haleløse katte
Da han er omkring de 18, får han en stak breve skrevet af hans far til hans mor, og det giver ham lidt mere fornemmelse for faderen. Han får også et fotografi, der kommer til at hænge på hans opslagstavle de næste årtier. Og så finder han ud af, at hans bedstefar har været konge i en Yoruba-klan i Nigeria, og at han sådan set selv er prins. Men heey, knægten er 18 år, og livet er lige begyndt – der er andet, der trækker langt mere end stamtræet. Musikken for eksempel.
– Her er min farve faktisk en fordel, fordi mange per definition tror, at farvede er mere musikalske, siger Svend Aage.
Tilfældigvis har denne unge mand faktisk sans for musik, for salg og for marketing. Sine første arbejdsår tilbringer Svend Aage i Guf, en anerkendt pladeforretning, og senere bliver han marketingchef på et stort pladeselskab.
– I den periode er musikbranchen den største underholdningsindustri, så det var god timing at se ud, som jeg gjorde. Der toppede jeg. Jeg stikker også ud med mit tøj. Det har altid larmet, siger Svend Aage, der ellers lige i dag er ret afdæmpet i sit næsten noble sorte tøj. Han kan ellers godt finde på at trække i kilt og skrigende farver.
– Det er ikke, fordi jeg absolut vil ses, det er bare sådan min personlighed er. Jeg købte min første bøllehat, da jeg gik i 7. klasse, og jeg elskede at gå med den. I november, da jeg stod i lufthavnen i Lagos, forstod jeg det pludselig, for der så alle ud som mig. Det var en forunderlig oplevelse.
Læs også: Anette fandt sin far - i dag giver hun andre samme lykkefølelse
Men hov, det er at foregribe begivenhedernes gang: Først skulle Anna, 27, og Rebecca, 19, komme til verden, og med faderrollen fulgte også et større ønske om at kende sin egen far. Svend Aage tog et par tilløb til at finde ham og havde flere gange gode muligheder for at få hjælp, men lod chancerne glide ud mellem hænderne. Det var først for 15 år siden, da internettet var født, at Svend Aage en dag skrev ”Gbogboade” i søgefeltet og fik ti hits.
– Jeg skrev til dem alle og fik svar fra en Michael Gbogboade. Vi var ikke i familie, men han ville gerne hjælpe, næste gang han var i Lagos.
Fundet ved et tilfælde
Problemet er, at der er 23 millioner mennesker i den nigerianske hovedstad og intet centralt folkeregister. Men Michael tog opgaven på sig og tog ud til den gade, hvor Svend Aage havde en adresse fra gamle breve. Her vidste ingen, hvor familien var blevet af, men Michael fandt alligevel nålen og det endda i en helt anden høstak: Han kunne huske, at et firma, han engang havde været ansat i, havde haft en Gbogboade som kunde. Det viste sig at være Svend Aages onkel, Kola.
Og kort tid efter var Svend Aage pludselig i gang med at skrive mails med sin ældre halvsøster, Tenidade, hvis eksistens han end ikke havde kendt øjeblikket før.
– Jeg fik at vide, at vores far havde slået sig ned i Østrig, og der boede han stadig, siger Svend Aage, der måtte vente meget længe på at få svar på det brev, han sendte til Innsbruck.
– Der gik tre måneder, så fik jeg tilsendt et kassettebånd, som min far havde indtalt. Han var nemlig blevet blind. Men han lagde ikke skjul på, at han var glad for at høre fra mig.
Læs også: Slægtsforskning gav Linda to mødre
Svend Aage rejste til Innsbruck og fik en uge sammen med faderen.
– Han følte på mig overalt, for det var jo hans måde at ”se” mig på, husker Svend Aage om besøget, der også gav svar på mange af de spørgsmål, som gennem årene var fløjet gennem hans hoved.
– I Nigeria gælder det om at få mange børn til at sikre sin alderdom, og det må have siddet i min far, for han fik mindst syv børn. Faktisk vidste jeg på forhånd fra min mor, at jeg også havde en halvbror i Danmark. Han er jævnaldrende med mig og er vokset op i Jylland, men har aldrig ønsket at have kontakt med vores far.
Svend Aages kontakt med faderen blev også kortvarig, for tre måneder senere døde han af kræft.
Kontakten til storesøster Tenidade i Lagos gled ud, og Svend Aage var helt uvidende om, at der ude i fremtiden ventede ham et helt fantastisk og rørende familiemøde – et møde, som han her mange måneder efter ser tilbage på med et varmt og berørt hjerte. ”Mit livs rejse”, som han skrev i et Facebook-opslag bagefter:
”Det var den helt store tur, både fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. At finde min familie på et fremmed kontinent og at opdage, hvor stor og elskelig den er, og hvor lang en historie den bærer i sig, har rørt mig og ændret mig.”
For et års tid siden gik Svend Aage i realitetsdrøftelser med sig selv, for hvis han ville nå at møde sin fars familie, måtte han hellere komme i gang.
– Efter nogle turbulente år, hvor jeg både var blevet skilt og fyret, var jeg kommet på benene igen og havde mødt min kæreste, Mia. Hun skubbede på, for at jeg gjorde alvor af at rejse derned, siger Svend Aage taknemligt.
Og det har han ikke fortrudt et eneste øjeblik: – Et hul i min sjæl, som jeg slet ikke vidste, jeg havde, er blevet fyldt ud, og det er en kæmpe tilfredsstillelse.
I det øjeblik, han satte foden på nigeriansk jord, følte han sig hjemme, og snart blev han omfavnet af en stor familie, der altid havde kendt til hans eksistens og kun havde længtes efter at møde ham.
Især hans to halvsøstre, 62-årige prinsesse Tenidade og 68-årige prinsesse Adebambo, tog sig af ham og lod ham møde både familien, kulturen, landet og den nye kongefamilie, der nu hersker i Abeokuta, der ligger 120 kilometer nord for Lagos.
– Tenidade er Nigerias svar på Susse Wold eller Ghita Nørby, og der var stor respekt for hende overalt. Hun prøvede også at spille storesøster over for mig, men den gik nu ikke, griner Svend Aage. Til gengæld kunne han ikke protestere, da Tenidade den sidste aften før hans hjemrejse kom i tanke om, at hun og Adebambo jo aldrig havde givet deres lillebror en ridetur på ryggen.
– Så det endte med, at jeg måtte op på ryggen af min bomstærke 12 år ældre storesøster, mens Tenidade sang og spillede, griner Svend Aage, der håber, at han kan komme på besøg i Lagos igen senere i år, helst sammen med Mia og døtrene.
– Jeg kan ikke sige, at jeg er blevet et bedre menneske af at lære min nigerianske familie at kende, men jeg har i hvert fald fået en meget personligt tilfredsstillende oplevelse. Min mor forstod godt, at jeg gerne ville derned, og det glæder hende, at jeg har mødt familien, siger Svend Aage.
Prinsetitlen fylder stadig ikke meget i Svend Aages bevidsthed, men han har dog omdøbt sin Facebook-profil, så der står Prince Svend Gbogboade Juncker. Blandt venner er han nu bare prins Svåge.
Læs også: https: Nynne er skoleelev og nyslået cirkusprinsesse
Owu er en klan (eller kongedømme) i Yoruba-stammen, og Svend Aages farfar var konge (Olowu) over Owu. Klanens historie går mange hundrede år tilbage. Kongen vælges af en række høvdinge, og titlen gælder til kongens død og går ikke i arv til sønnen.