Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Populære artikler på familiejournal.dk
Laura fortalte sin historie til statsministerenMarie tabte 30 kiloStrikkeopskrift på vamset trøje-Jeg elsker det frie liv, hvor jeg selv kan bestemme og bare gøre, hvad der passer mig. Det er så dejligt at køre ud i verden. Der er fred og ro, når jeg kører ud ad vejene, og der er jeg min egen herre, siger Jette Nielsen, mens hun kigger lidt drømmende ud i luften. Det, hun drømmer om, er at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og det skal ikke være tilbage til et hvilket som helst job. Jette ved nemlig, hvad hun vil. Hun vil være buschauffør. Og jobbet som chauffør har hun optjent erfaring til hele livet, for hun har stort set ikke prøvet andet.
I et opslag i avisen faldt Jette over muligheden for at komme på efteruddannelseskursus til buschauffør hos TUC Dekra. I to uger var hun hver dag til undervisning, som bestod af både teori og praksis.
Læs om en Randi, der hjælper andre
Ikke parat til pension
I nogle få måneder, da Jette var helt ung, arbejdede hun som fabriksarbejder på et slagteri, men det var kun i ganske kort tid. For det med at tage imod ordrer og at følge fabrikkens faste regler og rutiner, var ikke noget for hende, det fandt hun hurtigt ud af.
- Jeg har altid været meget selvstændig, og jeg bryder mig ikke om at blive hundset med. Det har nogle gange givet nogle øretæver, siger Jette med et smil. Og det endte også med øretæver dengang på slagteriet. Som Jette beskriver det bedst selv, så endte det med, at hun satte sine støvler og gik.
I dag er Jette Nielsen 72 år og bor i Snekkersten. Hun har været på pension i tre år. Jette kan lide at komme ud blandt venner, men det sker meget sjældent, og derfor har hun meget tid hjemme. Kolleger savner hun. I 011 mistede hun sin mand. Han døde af kræft.
Derfor er hun nu fast besluttet på at skulle tilbage på arbejdsmarkedet.
Da Jette var ung, havde hendes far, Knud, vognmandsfirmaet Gustav Svendsen og Sønner i Hornbæk. Men dér fik Jette ikke lov til at få sin første erfaring som chauffør.
Kan kvinder køre?
- Min far ville ikke ansætte mig som chauffør i hans firma. Han var sikker på, jeg ville køre galt eller lave buler i lastbilen, siger Jette.
- Så jeg måtte begynde et andet sted end i min fars firma, og det blev i Fredensborg, hvor jeg kørte med sten og grus for firmaet Oluf Hansen. Der var jeg i omkring fem år, fortæller hun.
Det var altså ikke let som kvinde at komme ind i vognmandsbranchen. Men heldigvis er Jette en sej natur, som ikke giver op, og det gør hun stadig ikke i dag mange år efter. Heller ikke på trods af, at hun faktisk har mistet to mænd i sit liv. Begge gange har en kræftsygdom været årssagen.
- Men det er jo livets gang, siger Jette. - Det hjælper ikke at sidde og skabe sig.
Også med den tilgang til livet lykkedes det hende, efter at hun satte støvlerne og gik fra slagteriet som ung, at finde et job, hvor hun kunne få lov til at udleve sin drøm.
- Først efter flere år hos Oluf Hansen turde min far ansætte mig, for så havde jeg bevist, at jeg kunne styre lastbilen, fortæller Jette.
Hun husker ikke præcist, hvor længe hun kørte for sin far.
- Det var op igennem 1960'erne og 1970'erne. Det var også i de år, jeg fik børn, fortæller Jette, som er mor til to sønner og en datter. Hun kørte sten og grus i en del år for sin far, og hun elskede at køre hver en kilometer. Lige til en dag, hvor hun og faren blev uenige om noget i firmaet. Derefter havde Jette i nogle år job på en færge.
Tilbage bag rattet
I sit nu 72-årige lange liv har Jette fået samlet en del erfaring sammen, og på cv'et er der mange chaufførjobs. Blandt de selskaber, som Jette har kørt for, er De Grå Busser i Helsingør og HT. Hun har også været ansat hos H.E.N. Transport, og der kørte hun med blodprøver for sygehuse og læger. H.E.N Transport gik konkurs i 2011, og det var på det tidspunkt, at Jette besluttede at gå på pension. Men nu har hun altså fået nok af livet som pensionist.
Lige nu er der ikke mangel på buschauffører. Men til foråret håber Jette Nielsen at komme til en jobsamtale hos busselskabet Movia. Det ser hun frem til. Og selv om alderen er høj, er hun sikker på, at hendes chancer for et job er gode. I hvert fald vil hun blive ved med at kæmpe for, at hun igen kan køre ud i verden.
Læs om en anden kvinde, der elsker biler
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.