
Familielægen
Hvorfor gør alderen mig tungere?
Hun er opvokset på en stor gård, og her havde hun det godt. Men så kom skoletiden, og den sorgløse del af barndommen var forbi. – Jeg syntes absolut ikke, det var rart at gå i skole. Jeg havde problemer med ordene, så jeg lærte udenad og gættede, og på den måde prøvede jeg at klare det. Men det var forfærdeligt, siger Kirsten, der gik til specialundervisning. – Det gik ud over min selvtillid, og jeg følte, at jeg var dummere end dem, der bare kunne læse. Jeg vidste jo ikke, at der var noget, der hed at være ordblind. Jeg blev indesluttet og frygtelig genert.
– Da jeg skulle i 8. klasse, blev det på Thylands Efterskole, og det blev min redning. Jeg fik et helt nyt liv. Her så de mig som Kirsten og ikke som hende, der ikke kunne læse. Hun fik selvtillid og som voksen både et godt familieliv og arbejdsliv, men Kirsten blev ved med at have problemer med ordene. Det er dog mange år siden, hun følte sig dum og mindreværdig, fordi hun havde svært ved at læse. – Det har givet mig større livskvalitet, at jeg har erkendt min ordblindhed, men alligevel har lært at læse, siger hun og håber, at andre vil huske, at det aldrig er for sent. Læs også: Birthe er en af hverdagens store helte