Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
I næste uge kan du købe endnu en dvd i BBC-serien "Vores planet" sammen med Familie Journal. Titlerne på dvd'ens to afsnit er henholdsvis "Sletterne" og "Regnskovene". Og selv om det er sidstnævnte, vi umiddelbart forbinder mest med frodig bevoksning, kan sletterne fint være med her.
HER KAN FILMENE KØBES
Dvd'en kan købes sammen med bladet fra mandag 25. januar. Den forhandles i kiosker, hos købmænd, supermarkeder og tankstationer.
Følgende større kæder sælger BBC-serien sammen med Familie Journal: Bilka, Føtex, A-Z, SuperBest, SPAR, Løvbjerg, Kiwi, Hydro Texaco, Shell, Statoil, 7-eleven og DSB kiosker.
14 dage efter at filmene har været til salg i butikkerne, kan de købes i vores shop.
Hvis du har spørgsmål om køb af dvd'erne, kan du skrive til bbc@familiejournal.dk.
BBC-SERIEN TIL ABONNENTER
• Hvis du allerede holder Familie Journal, har du fået et brev om, at hele BBC-serien kan købes for 744 kr. (inkl. forsendelse). Du skal blot tage brevet med, når du vil købe BBC-filmene på de relevante udsalgssteder.
• Hvis du endnu ikke er abonnent, kan du tegne et abonnement her (link fjernet) - og samtidig sikre dig hele BBC-serien ved at bede om et girokort via tlf. 7234 2051 eller bbc@familiejournal.dk (skriv "girokort" i emnelinjen, tak). Pris for et 13 ugers abonnement inklusiv hele BBC-serien er 1.140,50 kr.
En smule regn
Nøgleordet er græs. Græsset spiller en helt central rolle i livet på sletterne, da det udgør den daglige føde for flere dyr end nogen anden plante på jorden.
Og alt, hvad der skal til for at få landskabet til at myldre af liv, er en smule regn. Vandet får på ingen tid et grønt tæppe af græs til at brede sig - og med græsset gigantiske flokke af alle slags dyr.
Når aber går i krig
Videre til planetens drivhus, regnskovene, som blot dækker tre pct. af jordens overflade, men huser omkring halvdelen af alle dyrearter. Alene optagelserne af paradisfuglehanner - den ene art smukkere og mærkeligere end den anden - og deres anstrengelser for at imponere hunnerne er hele filmen værd.
Figentræerne i Ny Guineas regnskov bærer frugt året rundt og tiltrækker et utal af spændende dyr, heriblandt edderkopaber, kejsertamariner og gibboner.
Sidstnævntes karakteristiske sang kan høres halvanden kilometer væk. Men hver del af junglen har sin egen sang. Og når sangcikader og andre insekter går til ro, og natten falder på, står et symfoniorkester af frøer klar til at fortsætte syngeriet.
De 40 arter af paradisfugle i Ny Guinea er
noget af det smukkeste og særeste, naturen
kan fremvise. Foto: Barrie Britton
Svævende lemur
Tilskueren kommer også en tur til Borneo, der har et dyreliv, hvis lige ikke findes nogen andre steder. Her møder vi bl.a. den såkaldte flyvende lemur. Som faktisk slet ikke er en lemur. Og som ikke flyver, men svæver.
Rejsen ender i Congos vildnis blandt skovbøfler, busksvin, bongoantiloper og ikke mindst chimpanserne, hvis lighed med os mennesker til tider er større, end vi vil være ved. Eksempelvis, når de i store flokke eller patruljer drager i krig og angriber de omkringboende "stammer".
Chimpanserne er en del af verdens mest velafbalancerede økosystem. Kun én ting synes at kunne true deres art. Nemlig en anden stor menneskeabe, som vi alle kender, og dens til tider hensynsløse fremfærd.
Af Johan Isbrand
FAKTA OM FILMENE
Gennem fire år har 71 kamerafolk rejst rundt til klodens vildeste og mest usædvanlige steder på "Vores planet". Med sig hjem har de bragt 5.000 timers optagelser.
Sammenklippet og tilsat David Attenboroughs fortællestemme og George Fentons storslåede musik er det blevet til 11 udsendelser fordelt på fem dvd'er. Herefter følger serierne "Dyrenes planet" og "Den levende planet" - i alt 13 dvd'er.
Køb dvd-serien "Vores planet", der er den dyreste dokumentarserie, BBC nogen sinde har produceret - med Familie Journal,
Blad: 28,50 kr.
Dvd: 42,00 kr.
I alt: 70,50 kr.
Læs mere om den første dvd
... og den anden...
... og den trejde...