Sommerjobs på Vestkysten

På en skyet sommerdag står 33-årige Jesper Rosendal i en rød vindjakke 53 meter over jordens overflade på toppen af Lyngvig Fyr mellem Søndervig og Hvide Sande.

Han har netop hjulpet endnu en nervøs gæst over gelænderet og forklarer nu roligt, hvordan rappelleudstyret fungerer.

Jesper har arbejdet som klatreinstruktør i 10 år, og i dag står han klar til at give fyrets besøgende en nervepirrende oplevelse.

– Jeg er helt vild med at stå her og snakke med mennesker og sende dem ud over kanten. Mange af dem kommer op til mig igen, og nogle giver et kram. Det er fedt at se dem være glade, fortæller Jesper.

Jesper var selv kun fem år, da han rappellede første gang. Dengang var han en frygtløs knægt med hovedet fuld af skøre idéer, og en dag besluttede han sig for at binde et reb fast om maven og rappelle ned fra sin farfars maskinhus.

Ned kom han, og selv om det føltes lidt ubehageligt om maven med det hjemmelavede rappellegrej, havde han straks lyst til at prøve igen.

Han lærte at rappelle med rigtigt udstyr, og 28 år senere står han nu og beroliger bekymrede gæster – på trods af at han aldrig selv har haft rystende ben eller grødet stemme på grund af højderne.

– Jeg forstår ikke, hvordan det er at have højdeskræk. Mange står heroppe og ryster af nervøsitet, men jeg kan ikke sætte mig ind i det.

Ved Lyngvig Fyr er der altid en ganske særlig stemning i sommermånederne. Stedet emmer af liv, gæsterne er glade, og tempoet er sat ned.

Jesper nyder at bruge sommeraftener ved fyret med udsigt over klitter beklædt med marehalm og brusende bølger.

– I højsæsonen møder jeg en masse mennesker, jeg normalt ikke ville møde. Jeg er mega nysgerrig på mennesker, så jeg er helt vild med at stå her og snakke!

Da Jesper har hjulpet aftenens sidste gæst afsted, tager han selv klatreudstyret på og kravler selvsikkert over kanten.

Med vante bevægelser hopper han ned ad fyrets side på så kort tid, at det uden tvivl må være aftenens rekord. Han lander med benene solidt plantet i gruset foran fyret og virker fornøjet efter dagens arbejde.

– Det gælder om at smile og være glad, også selv om man lige har sendt gæst nummer 50 udover gelænderet. Den, der kommer næste gang, kommer jo for første gang, konstaterer han, før han pakker klatreudstyret sammen og takker af for i aften.

Bork Vikingehavn

I et lille bådhus på Bork Vikingehavn, Hemmet, står 34-årige Nina May Knudsen med en kort træbue imellem hænderne.

En ung pige med en lyseblå hue trukket ned over ørene lytter, mens Nina forklarer, hvordan buen fungerer.

Nina arbejder som formidler på vikingehavnen, hvor børn og voksne kan blive klogere på, hvordan vikingerne levede.

– Bueskydning kræver lidt træning, men hvis bare man har modet til at prøve, så kommer man let ind i det. Man behøver ikke at ramme plet til at starte med. Det vigtigste er, at man har det sjovt, siger Nina med et smil.

I Bork Vikingehavn er der masser af aktiviteter at give sig til og et engageret hold formidlere, som brænder for at fortælle sommerferiegæsterne de dramatiske historier fra vikingetiden.

Nina har i dag fået lov til at stå og fortælle ved sin yndlingspost, nemlig bueskydning.

– Her ser jeg succesoplevelserne. Når der kommer børn ind, som aldrig har skudt med bue og pil før, kan jeg se glimtet i deres øjne, når det lykkes. Det er fuldstændig ubeskriveligt og det hele værd, når folk går herfra med et smil.

Med kyndig hjælp fra Ninas rolige hånd har den lille pige med huen snart skudt sine fem pile afsted og kan stolt løbe tilbage til sine forældre.

Det er oplevelser som denne, der gør det værd at finde vikingetøjet frem selv på de varmeste sommerdage.

– Det gør mig egentlig ikke så meget at være her i sommerferien, for jeg nyder det. Jeg synes, det er fantastisk at kunne give folk en god sommerferieoplevelse. Tit glemmer jeg lidt, at jeg er på arbejde. Vi har et fantastisk team, hvor vi hygger os utrolig meget sammen, så der kan godt komme lidt feriestemning, selv om vi egentlig er på arbejde, griner Nina, før hun gør klar til at hjælpe den næste gæst i bådhuset.

Naturkraft

Kasket, rød jakke, Naturkraft, ja tak!

Sådan lyder det hver morgen, når medarbejderne i oplevelsesparken Naturkraft, nordvest for Ringkøbing, møder ind og fremfører det daglige kampråb.

En af de medarbejdere er 31-årige Alex Agerbo, som arbejder som formidler og i dag står blandt sandpapir, sakse og snitteknive i en stor tipi, som udgør parkens værksted.

Det kegleformede telt summer af liv, og sommersolen strømmer ind ad indgangen. Herinde kan man blive klogere på den vestjyske natur gennem leg og løjer, og Alex finder glæde i at kunne formidle sin store naturinteresse til de besøgende.

– De mennesker, som har boet her, har altid kæmpet mod naturen – altså mod vind, oversvømmelser og tørke. Vi vil gerne sætte fokus på, hvordan mennesker har klaret sig igennem tiden i Vestjylland, og hvordan naturen har udviklet sig, fortæller Alex.

Idéen med værkstedet i tipien er, at de besøgende kan bygge både af naturmaterialer og derefter teste, om byggerierne kan klare turen ned af parkens vandløb.

På den måde bygger man både med og mod naturen. Alex er altid klar til at hjælpe de besøgende, og i dag er han i samarbejde med en lille, mørkhåret pige ved at bygge en sejlbåd, hvis skrog udgøres af en østersskal.

– Det bedste ved at arbejde her er helt klart de gode oplevelser, jeg får med gæsterne. Folk er glade, og det gør mig glad.

Da Alex har hjulpet den lille pige med at færdiggøre hendes båd, smiler hun stolt.

Den lille østersbåd ville ganske vist nok ikke overleve turen ned af parkens vandløb, men det gør heller ikke noget. For Alex handler det ikke om at bygge imponerende både, men om at mærke gæsternes entusiasme for naturen.

– Jeg elsker at se begejstringen hos de unge mennesker, når vi står og snakker om en blomst eller ser en salamander. Pludselig er der 20 mennesker omkring mig, mens jeg bare står og snakker om et eller andet tilfældigt, jeg har fundet, smiler Alex.

For Alex er sommertiden i parken speciel, for her mærker han gæsternes glæde på en helt ny måde. Netop derfor har han heller ikke noget imod at knokle på arbejdet, mens resten af Danmark holder fri.

– Når folk er på ferie, er de bare glade. Det er nærmest som et vindsus, når folk kommer ind i parken. Man kan mærke sommerens puls!

Hør podcasten

For at blive endnu klogere på, hvad det egentlig kræver at varetage et sommerjob, tog Familie Journals to journalistpraktikanter mod den blæsende vestkyst for at prøve kræfter med arbejdet selv.

Her blev de udfordret af den vestjyske natur, kastet ud fra højderne og testet på vikingernes skydebane. Hør, hvordan det gik i podcasten ”Sommerjobs på Vestkysten” på Familie Journals hjemmeside familiejournal.dk.