
Familie Journals dækning af retssagen er slut for i dag. Anden del af erstatningssagen finder sted torsdag den 18. september.
Advokat Mads Pramming havde sine bekymringer med hensyn til sin "lidt" ældre klient, men han er meget tilfreds med retsmødets forløb.
- Jeg synes, det er gået rigtig godt i dag. Den helt store bekymring for mig var, om det var realistisk at få Regine til at sige noget. Nu tænker jeg bare: "Hold da op, det lykkedes jo!", fortæller han til Familie Journal efter retsmødet og fortsætter:
- Hun har ikke sovet i nat, hun er fløjet for første gang nogensinde, og hun er i København for første gang i sit liv. Hun har holdt sig vågen hele dagen og har hørt, hvad vi siger, og svarer jo rimelig klart. Det er jeg meget imponeret over.
Anden del af erstatningssagen finder sted på torsdag den 18. september.
Kammeradvokaten har ikke mange spørgsmål til vidnet, men han vil gerne vide, hvorfor Ulrika besluttede, at hun ville hjælpe Karoline.
Ulrika svarer, at hun ikke ved, hvad hun skal svare på spørgsmålet, men hun siger, at hun hørte om Karolines oplevelser og ville derfor gerne hjælpe hende.
Ulrika Walter er ven og støtte til afdøde Karoline Olsen. Hun er ansat som støtteperson af kommunen og betalt af staten, men hendes og Karolines relation udviklede sig til et venskab. De to mødte hinanden i 2002.
Ulrika fortæller, at Karoline skammede sig over de ting, hun havde oplevet i åndsvageforsorgen, og hun havde derfor svært ved at tale med andre om det.
Efter Karolines mands død i 2006 begyndte Karoline at tale med Ulrika om de ting, hun havde oplevet i Danmark, fordi hun ønskede at få sin historie frem i lyset. Ulrika hjalp hende derfor med at kontakte adskillelige journalister, som kunne sætte fokus på historien.
Ulrika beskriver, at Karoline var meget ked af tvangssterilisationen.
Ulrika selv er meget ærgerlig over, at Karoline ikke er i live til at være her i retten i dag:
- Jeg sagde til hende: Nu holder du fast, indtil vi skal til Danmark, siger hun.
Greta Johansen fortæller om sin tilknytning til Regine Løndorf. Hun fandt Regine via sit arbejde som journalist på Familie Journal, men siden har de to udviklet et venskab.
- Det, jeg så, var en lille pige, der aldrig fandt ud af, hvorfor hun var anbragt der, fortæller Greta.
Hun siger også, at hun har oplevet en stor frygt hos Regine for, at nogen en dag skal tage hende og anbringe hende på en anstalt igen.
Det er udfordrende for Regine Løndorf at beskrive sine oplevelser i åndsvageforsorgen.
Advokaten spørger ind til undskyldningen, som Sprogø-kvinderne fik af Social- og Boligministeriet, men Regine kan ikke huske at have været tilstede til at modtage undskyldningen, selv efter Greta Johansen minder hende om, at hun har været der.
Den sidste nulevende Sprogø-kvinde, Regine Løndorf, skal med hjælp fra Greta Johansen give sin partsforklaring. Greta Johansen oversætter dommerens ord til sønderjysk.
Advokat Mads Pramming stiller Regine spørgsmål, og den 95-årige sønderjyske kvinde fortæller, at det ikke var rart at være på anstalten i Brejning. De fik øretæver, hvis de ikke spiste deres havregrød, fortæller hun.
Regine fortæller også om en episode på Brejning, hvor en mandlig ansat forsøgte at tage bukserne af hende, da hun skulle i bad.
Kammeradvokaten gør opmærksom på, at der i sagsøgernes arkivmateriale blev fremlagt en del personalesager, der indeholdt klager over personalet, men ingen af de sager har med Karoline og Regine at gøre.
Sprogø-kvinde Karoline Olsen, som gik bort i sommers, er med over flere videoer i retten.
I videoerne fortæller hun om sin tid i åndssvageforsorgen og om sit store tab, da hun blev tvangssteriliseret.
"Jeg kan ikke selv forstå, at jeg har holdt ud, som jeg har gjort, og at jeg har fundet mig i alt det, de gjorde", fortæller hun med henvisning til sine oplevelser i åndssvageforsorgen.
Alle er tilbage fra frokostpause, og retssagen fortsætter som planlagt.
Julie Kampmann Grønning, der er advokatfuldmægtig i Pramming advokater, præsenterer Karolines historie på baggrund af hendes journaler.
Størstedelen af familien beskrives som "åndsvage" eller "svagt begavede". Børnene bliver anbragt på børnehjem.
Efter mange år på børnehjem, bliver Karoline anbragt på et plejested, men plejestedet anmoder om at komme af med hende på baggrund af, at hun er "for doven" til at arbejde.
Efter flere år på børnehjem bliver Karoline som 15-årig anbragt på en anstalt i Brejning.
Undersøgelser af Karoline vurderer, at hun opfører sig upåklageligt og er let at omgås, men bør blive steriliseret, da hun er interesseret i det modsatte køn.
Journalen beskriver også, at hun bedømt til at være "åndssvag af en lettere grad".
Så snart Karoline fylder 18 år bliver hun tvangssteriliseret.
Senere overflyttes hun til Sprogø for at "falde ned".
Karolines journal beskriver, hvordan hun bliver spærret inde på isolationsstue og fikseret med bælte og remme i en uge, fordi hun angiveligt har været skrigende og urolig.
Mads Pramming argumenterer for, at der foregik systematisk straf på kvindehjemmet på Sprogø. Han præsenterer flere sager, hvor unge kvinder er blevet fysisk straffet eller spærret inde i isolationsrum i over en uge.
Begrundelser for at ryge i isolationsrummet kunne ifølge kildematerialet være alt fra, at kvinden havde været næsvis og doven eller nægtet at komme ind til spisetid.
"Der skulle ikke meget til for at blive indsat i isolationsrummet", lyder det fra advokat Mads Pramming.
På baggrund af Regine Løndorfs journal, beskriver Mads Pramming hendes historie. En historie om en pige, hvis forældre bliver separeret, hvorefter moren får forældremyndigheden og kort tid efter sender hende på børnehjem.
Som 20-årig bliver Regine beskrevet som "åndssvag" og "ikke egnet til at opdrage børn". Dele af denne bedømmelse er baseret på, at hun ikke kan regne eller skrive.
Sterilisation bliver beskrevet som en mulig løsning, og hun bliver senere tvangssteriliseret.
I 1958 bliver Regine ifølge journalen overflyttet til Sprogø grundet et arrigt temperament og interesse for det modsatte køn.
Advokaten beskriver forholdene i åndsvageforsorgens institutioner, hvor Regine tilbragte 22 år af sit liv og Karoline 16 år i heriblandt på Sprogø.
Kilder beskriver lokaler beregnet til 80 personer, som indeholdt 180 personer. Forholdene blev beskrevet som KZ-lejre.
Kammeradvokaten argumenterer for, at beskrivelserne er fra 1963 og fremefter. Altså efter Regine Løndorf og Karoline Olsen var på Sprogø.
Mads Pramming lægger vægt på den udredning fra 2022, som blev bestilt af Social- og Boligministeriet.
Undersøgelsen påviste, at staten ikke havde ført et tilstrækkeligt tilsyn med de mange forskellige institutioner og bygninger, som hørte under særforsorgen.
Ifølge stævningen er Social- og Boligministeriet, i kraft af det manglende tilstrækkelige tilsyn, direkte ansvarlig for, at Regine Løndorfs menneskerettigheder er blevet krænket.
Mads Pramming lægger også vægt på den undskyldning, Social- og Boligministeriet gav Sprogø kvinderne for to år siden.
Sprogø-kvinderne repræsenteres af advokat Mads Pramming.
Mads Pramming er efterhånden kendt for at kæmpe de svages kamp, som mange andre advokater, ifølge ham selv, ikke kunne drømme om at røre ved.
Han var også advokat for Godhavnsdrengene og de såkaldte grønlandske eksperimentbørn. Begge grupper fik en undskyldning fra Danmark og en erstatning.
Du kender muligvis også Mads Pramming fra Spiralsagen om de grønlandske kvinder og unge piger, der fik opsat svangerskabsforebyggende spiral under den såkaldte spiralkampagne i 1960’erne og 1970’erne.
I sagen repræsenterer han de 143 kvinder, der sidste år stævnede Danmark for brud på menneskerettigheder og samtidig kræver en millionerstatning. Den erstatningssag forventes at køre i retten i begyndelsen af 2027.
Kvinderne i spiralsagen fik en undskyldning fra Mette Frederiksen på vegne af Danmark for nyligt den 27. august.
Der er fyldt på tilskuerrækkerne i retslokalet i Københavns Byret.
Her er programmet for dagen:
09.30 – 10.30: Forelæggelse
10.30 – 10.45: Formiddagspause
10.45 – 12.00: Forelæggelse fortsat
12.00 – 13.00: Frokostpause
13.00 – 13.45: Regine Løhndorf afgiver partsforklaring
13.45 – 14.00: Eftermiddagspause
14.00 – 14.45: Greta Johannsen, tidligere journalist på Familie Journal, afgiver vidneforklaring
14.45 – 15.30: Ulrika Walter, ven af afdøde Karoline Olsen, afgiver vidneforklaring
I årene mellem 1923 til 1961 blev omkring 500 kvinder anbragt på kvindeanstalten på Sprogø.
De var stemplet som kriminelle, moralsk åndsvage eller seksuelt løsslupne.
Der lå ingen dom bag beslutningen om at sende kvinderne til Sprogø. En beslutning, som ofte blev taget af deres familie, læger eller som foranstaltning besluttet af menighedsråd, politiet, fattiggård eller pigehjem.
Mange af Sprogø-kvinderne blev udsat for flere års frihedsberøvelse og tvangssterilisering på øen.
Blandt dem er Regine Løhndorf, som er til stede i retten i dag, og Karoline Olsen, som gik bort i sommers.
Du kan læse deres historier her:
Første del af erstatningssagen finder sted i dag kl. 09:30 – 15:30.
Advokat Mads Pramming lægger sag an mod Social- og Boligministeriet på vegne af Regine Løndorf og Karoline Olsen. Regino er den sidste nulevende Sprogø-kvinde, efter Karoline Olsen gik bort den 2. juni i år blot to dage før sin 95-års fødselsdag. Karolines søgsmål består dog.
De kræver, at staten betaler en godtgørelse på 300.000 kroner.
95-årige Regine Løndorf er fløjet fra Sønderjylland med tidligere journalist på Familie Journal, Greta Johanssen. Regine har aldrig prøvet at flyve før.
Regine bliver hjulpet ud af taxaen foran Københavns Byret og beder straks om en "Faxe Kondi og en smøg".
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.