Sven er blind og ror i kajak: Andre blinde skal også have chancen

Sven Mogensen er blind, men savner ikke oplevelser. Senest har han kastet sig over kajakroning. Og via en fond og en forening giver han andre blinde chancen for at opleve fællesskabet.
Af
Johan Isbrand
En glad Sven Mogensen omgivet af kvindelige roere fra Brøndby Kajakklub, som er en af de to klubber, han frekventerer.
En glad Sven Mogensen omgivet af kvindelige roere fra Brøndby Kajakklub, som er en af de to klubber, han frekventerer.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce

En enkelt hjælper er i princippet mere end nok for 72-årige, blinde Sven Mogensen fra Greve, når han begiver sig til havs for at dyrke kajakroning, som har været blandt hans foretrukne sportsgrene i fem år. Det er med andre ord udelukkende for hyggens skyld, at han denne torsdag i Brøndby Kajakklub lader to seende roere – Grith Hansen og Anette Mørch – assistere ham. Med små tilråb og mundtlige instrukser hjælper de ham til at holde kursen og undgå, at hans fartøj kommer på afveje. Derudover har han mulighed for at styre efter lyden af DR’s P5, der klinger fra den højttaler, Anette er udstyret med.

Annonce

– Rent faktisk kan en seende hjælper uden problemer guide to blinde roere på en gang. Det fik vi bevis for, da foreningen Blindmotion, som jeg stiftede i 2020, i august holdt Kajakfestival i Silkeborg. Ved festivalen deltog nemlig nøjagtig 30 blinde og 15 seende roere, fortæller Sven.

I sommersæsonen padler han hver mandag i Vallensbæk Kano og Kajak Club og hver torsdag i Brøndby Kajakklub, mens det om vinteren især er skisport, hans hjerte banker for.

– Jeg har altid været bidt af sport og idræt. Allerede inden jeg som 20-årig mistede synet i en voldsom trafikulykke, dyrkede jeg både badminton, jui-jitsu, ski og vandski, fortæller Sven.

På tidspunktet for ulykken var han i fuld gang med en karriere i shippingbranchen. Og da man på Rigshospitalet fik overblik over hans skader, lød meldingen, at han skulle bruge mindst halvandet år på restitution og genoptræning.

– Men så længe kunne jeg ikke vente med at komme i gang igen. Shipping var mit liv. Det lykkedes mig da også at være klar i løbet af bare tre måneder. Men der skulle gå en del år, før det gik op for mig, at jeg som blind også kunne dyrke idræt i lige så stort et omfang, som jeg tidligere havde gjort, siger han.

Lave indkomster

Sven blev i 2006 kæreste med sin nuværende samlever Kirsten, som af kommunen var blevet stillet ham til rådighed som løbemakker. Han har to ægteskaber bag sig, og i kraft af det første blev han far til to børn, Kim og Trine, som i dag er 45 og 42 år.

– Det var især min hustru nummer to, Inger, der inspirerede mig til at dyrke sport igen. Hun var født blind, men havde vundet både EM og VM i vandski for blinde og flere gange deltaget i Handicap-OL, som de Paralympiske Lege hed dengang. Hun døde desværre af cancer.

Annonce

Via sine udfoldelser som blind idrætsudøver og det sammenhold og fællesskab, der fulgte med, fik Sven en helt ny indsigt.

– Det er dyrere at være blind end seende. Og de fleste blinde har lave indkomster. Derfor oplevede jeg jævnligt, at nogle af mine kammerater var nødt til at melde afbud til et stævne, fordi de simpelthen ikke havde råd til at tage med. Det bestemte jeg mig for at gøre noget ved. Jeg tjente en god årsløn på det tidspunkt, men min finansielle situation fik mig ikke til at øge mit forbrug, så jeg satte løbende en del til side.

Som skibsmægler har han altid klaret sig glimrende rent økonomisk, og siden årtusindskiftet har han drevet sit eget firma, der sælger tankskibe.

– I 2004 begyndte jeg at sponsorere motion og idræt for andre blinde. Men jeg ville gerne sikre mig, at min indsats kunne leve videre, når jeg selv engang skulle herfra. Derfor stiftede jeg i 2011 Synshandicappedes Motionsfond og lagde to millioner i fonden. Afkastet af pengene bliver delt ud som legater. Fonden uddeler mellem 15 og 25 legater årligt, og det er foreløbig blevet til 321 af slagsen til et samlet beløb af 1,6 millioner. Samtidig er fondens kapital vokset til fire millioner kroner, fortæller han.

Annonce

Svens ambitioner rakte dog længere end som så. Hans drøm var nemlig at kunne give blinde mulighed for at leve et liv så tæt på de seendes som muligt.

– Herfra opstod idéen om Blindmotion, som er en forening dels for blinde og dels for seende, som gerne vil yde frivillig hjælp.

Blinde kører ræs

Formålet med foreningen er at opfylde nogle af de ønsker, blinde fra hele landet henvender sig med, hvad enten det handler om sejlads i sejlbåde, dans, vandreture eller racerkørsel. Hvad sidstnævnte eksempel angår, skal det nok lige understreges, at det ikke er på tale at sætte blinde bag rattet.

– De bliver kørt af professionelle racerkørere, men under kørslen kan de mærke g-påvirkningen, opbremsningerne og accelerationerne foruden oplevelsen af at kunne ”se” de hurtige køretøjer med fingrene. Når jeg modtager et ønske af den art, går jeg i gang med at finde sponsorer. Og så begynder vi typisk med at lave et testarrangement, hvor et antal blinde kan prøve den pågældende akivitet. På de fem år, foreningen har eksisteret, er vi blevet stadig dygtigere, og dermed bliver tilbuddene også tilsvarende bedre, siger Sven.

Annonce

Blindmotion har på nuværende tidspunkt 100 medlemmer, og andelene af blinde og seende er omtrent lige store.

– Men langt flere er i berøring med os. Der er omkring 30.000 blinde og svagtsynede i Danmark, og deres familie og venner vil i mange situationer stå på spring for at hjælpe.

Da Sven i 2020 for første gang hørte om kajakroning for blinde, havde han svært ved at forestille sig aktiviteten fungere i praksis.

– Jeg faldt over et opslag i Dansk Blindesamfunds medlemsblad om et begynderkursus i kajak for blinde. Det lød ikke i mine ører som noget, der havde en fremtid. Men der var kun én måde at finde ud af det på, nemlig ved at tilmelde sig.

Han har ikke svært ved at sætte ord på sin begejstring for netop denne sportsgren.

Annonce

– Det handler om at kunne gøre tingene selv. På landjorden er der mange situationer, hvor jeg går bag et andet menneske med en hånd om vedkommendes albue og lader ham eller hende føre eller guide mig. I en kajak består hjælpen af ord. Jeg har ingen fysisk kontakt med andre, og det gør, at jeg føler mig fri. Jeg har det faktisk, som om mit handicap forsvinder, når jeg er ude på vandet, hvor jeg flyder frit og hverken skal passe på kantsten, vejskilte eller væltede løbehjul.

I dag er kajakroning blevet den største sport for blinde i Danmark takket være Sven og hans engagerede indsats.

– Og det hele er sket på bare fem år. Jeg er ganske simpelt ved at revne af stolthed, fastslår han.

Blinde Sven Mogensen i kajak med to seende hjælpere roende omkring sig.
Sven Mogensen på vandet ved Brøndby Kajakklub roende i sin kajak med dagens to hjælpere omkring sig.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.