Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Camilla ligger på sengen. Hun græder på grund af voldsomme smerter og er tappet så meget for kræfter, at hun end ikke kan vende sig om på siden. Camilla lever i et smertehelvede, og lige der er hendes største ønske at forlade dette liv. Komme væk fra smerterne og lukke ned for alle de negative tanker: Det uværdige liv, hvor hun skal have hjælp til næsten alt, den ulige kamp med nogle personer i sundhedsvæsnet og ikke mindst nedgørelsen fra en bestemt læge.
Så mærker Camilla en hånd, der let stryger hende over panden og håret. Hun åbner blikket og ser ind i et par varme, mørke øjne og et smil, der signalerer: ''Jeg er her for dig. Vi skal nok komme igennem det – sammen''.
Læs også: Morten er hjerneskadet og PTSD-ramt efter to overfald
Camilla Højgaard Hansen, 29, fra Struer ved, at kærligheden og støtten fra hendes mand, Yarob, har været med til at få hende helskindet gennem et tre år langt helvede at smerter og psykiske nedture.
– Uden Yarob havde jeg ikke klaret det. Han er den mest fantastiske mand i verden, fortæller Camilla, mens hun går rundt i den lille lejlighed. Det er, da Familie Journal besøher parret, kun få uger, siden hun var gennem en syv timer lang operation, hvor hendes ryg blev gjort stiv. Og nu går det fremad for hver dag.
Vi skruer tiden tilbage til onsdag den 28. december 2016. Camilla var tæt på at kunne afslutte studiet til pædagog og tjente penge ved at servere på et værtshus i Struer. Camilla har nemlig altid gerne villet klare sig selv økonomisk.
Det var en hektisk dag med mange glade julegæster. Hun havde travlt, fordi hun var alene på vagt. Men hun nød det.
Da hun skal løfte en kasse øl, giver ryggen et knæk. Camilla får et smertefuldt hold i ryggen, men bider smerterne i sig. Hold i ryggen havde hun haft rigtig mange gange, siden hun var barn. Og hun vidste, at det ville gå i sig selv igen efter et stykke tid.
Derfor fortsatte Camilla med at arbejde og genoptog studierne i det nye år.
Men smerterne forsvandt ikke.
Tværtimod.
Læs også: Humor er den bedste medicin
De blev værre, og efter nogle uger søgte Camilla læge. Det blev begyndelsen til et langt forløb i sundhedsvæsnet.
Der var dog også et stort lyspunkt. På værtshuset havde Camilla mødt Yarob Makmoud, 27, der er statsløs palæstinenser fra Syrien. Hans familie var flygtet, men blevet delt, så Yarob nu boede med sin far i Spanien, mens moderen og en lillebror var kommet til Danmark og bosat i Struer. Yarob var i byen for at besøge sin mor og bror.
– Det var en stormende forelskelse. En kærlighed, som bliver stærkere for hver dag. Da vi blev gift i marts 2017, havde vi heldigvis ingen forestilling om det helvede, jeg skulle igennem, siger Camilla.
Camillas tilstand forværredes i takt med, at hun var til masser af undersøgelser, scanninger, blev trykket på og rykket i, samtaler hos læger og fysioterapeuter, men intet hjalp. Man kunne ikke finde ud af, hvad der var galt.
Hun kunne efterhånden næsten ikke gå. Hun kunne ikke kontrollere blæren og havde meget svært ved at komme på toilettet i det hele taget. Hun var nærmest lænket til sin seng.
– Det er forfærdeligt, når man skal have hjælp til alt. At man er afhængig af andre mennesker. Jeg følte, at jeg kun var til besvær, fortæller Camilla, der endelig fik stillet diagnosen svær skoliose, der havde resulteret i, at hendes krop hældte fremoverbøjet i en vinkel på 90 grader samt 90 grader i venstre side. Hun var voldsomt plaget af diskosprolapser og hendes hældning i siden gjorde, at hendes nederste ribben trykkede – eller skurrede – mod hendes hofte.
Læs også: Christina fik sin søsters knoglemarv
Camilla fortæller, at det var et nederlag, hver gang en fysioterapeut eller læger på offentlige eller private hospitaler måtte opgive, og hun blev sendt videre i systemet.
– Jeg var tvunget til at droppe ud af pædagogstudiet, fordi jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at kunne løfte ret meget. Jeg tumlede med negative tanker om, at jeg aldrig fik en uddannelse og måske ville blive lam.
– Lægerne havde meget svært ved at lindre mine smerter. På et tidspunkt var jeg oppe på 30 piller om dagen. Alligevel måtte jeg leve i et fysisk og psykisk smertehelvede.
Det psykiske blev ikke bedre af, at Yarob kun kunne være i Struer tre måneder ad gangen. Han har opholdstilladelse i Spanien og kunne som EU-borger være i Danmark i tre måneder, inden han igen skulle tilbage til Spanien i et kvartal.
– Det har været rigtig hårdt, men heldigvis har min mor og bror kunnet tage over, siger Yarob.
Camilla tilføjer: – Min svigermor er kommet med varm mad næsten hver dag. Hun er helt fantastisk.
– Vi har fået godkendt familiesammenføring, men venter fortsat på, at Yarob skal få sit danske CPR-nummer. Når det sker, flytter han permanent til Danmark.
Selv om Camilla har været meget glad for den behandling, hun har fået de fleste steder i sundhedssystemet, så er der også læger – specielt én – som hun føler kørte hende ned psykisk.
Læs også: To andre mennesker har givet os de største gaver: Deres hjerte
– Det eneste, der kunne give mit et nyt liv, var en såkaldt stivgørende operation af ryggen. Den pågældende læge, som jeg følte talte ned til mig, indstillede mig til operationen, og jeg fik en dato. Han aflyste imidlertid operationen, fordi han havde fået en anden opfattelse af min situation. Problemet var bare, at han glemte at fortælle mig om det.
Det var først, efter at Camilla fortalte om sine problemer i den lokale presse, og flere politikere blev interesseret i sagen, at der igen skete noget. Hun blev tilbudt en ny operation den 5. februar i år på Rigshospitalet i København.
Nu har hun så fået indopereret 32 skruer – 16 på hver side af rygsøjlen.
– Jeg får stadig smertestillende, men trapper ud af det. Der er nogle ting, jeg har svært ved, fordi ryggen er stiv, f.eks. at tage bukser af og på. Jeg er begyndt på studierne til finansøkonom, og når jeg bliver færdig, er udsigten til et job rigtig gode. Finansøkonomer er eftertragtede, og Yarob er lovet fast arbejde, når han får sit CRP-nummer, siger en glad Camilla.
– Nu skal vi se fremad. Vi glæder os til at få noget større at bo i. Og så skal vi have børn. Det er det bedste bevis på, at kærlighed er den bedste medicin og størst af alt.
Læs også: Louise gav mig lyst til at leve