Gijs er danmarksmester

Ella, en pensioneret bedemand og nu meget aktiv bager var der, Kirsten fra USA, der havde brug for en fornuftig hobby, fruen med sin egen vilje og alle de andre. De var alle sammen i Tønder 30. april til ”Sønderjysk Kagefestival”, for hvem elsker ikke kage, og hvem elsker ikke rigtig meget kage?

Hvis man har det sådan, så er man ikke gået fejl, når man tager til kagefestival i Tønder. Men det kan også være farligt. Det kan man læse i digtet om det ”Synnejyske kaffeboe”: ”Så wæn æn it æ sun å rask å ha en mau så stoé/skal æn it go mæ te et synnejysk kaffeboé”

Men de gjorde det alligevel, både dem fra Tønder by, dem fra Jylland og Sjælland, tyskere og hollændere, og der var meget at spise sig igennem, men der var trods alt indlagt motion: I dagens anledning var der indført en kagestafet, hvor man kunne gå fra bod til bod og prøvesmage sig igennem i alt 21 forskellige slags kager.

På den måde var dagens gæster ”heldigere” end gæsterne fra dengang, da traditionen om det sønderjyske kaffebord opstod. Gæsterne ved kaffebordet måtte blive siddende til den bitre ende. Tilbage i 1850 inviterede bøndergårdene hinanden på kaffebord i de lange vinteraftener, og alle ville helst overgå naboernes kageanretninger.

Da Sønderjylland blev en del af Prøjsen i 1864, holdt de dansksindede sønderjyder møder på forsamlingshusene, men de havde jo ingen spiritusbevilling. Derfor bød man på kaffe, men der var ikke meget fest over en tør kop kaffe. Møderne var kun for mænd, kvinder havde ikke stemmeret og måtte slet ikke deltage i møderne. Men de fandt på noget, der kunne lokke folk til.

Det blev kaffeborde, hvor kvinderne sendte deres mænd af sted med hjemmebagte kager til møderne, og jo flere kager, jo bedre møde.

Jo flere, jo bedre

Efterhånden blev det sådan, at et sønderjysk kaffebord skal indeholde mellem 14 og 28 kager: Man begynder med ”stopkagerne”, der er lavet med meget fedtstof. Det er boller, vandkringle, festkringle og kager baseret på gærdeje.

Så kommer de syv ”magre”, der er skærekager, pladekager, formkager og tørre tærter.

Højdepunktet er de fineste kager af dem alle: Lagkager og tærter med flødeskum. Et kaffeselskab slutter med syv slags småkager, og den sidste, der bliver budt rundt, hedder ”Ingenting”. Så kan man altid sige, at man har spist ingenting.

Kagen over dem alle er en Brødtort. Dejen indeholder revet rugbrød, og der eksisterer hemmelige opskrifter, som er gået i arv gennem generationer. Der er opstået uvenskaber mellem folk, der sværger til den ene eller den anden opskrift, så det er ikke en kage, man gør grin med.

Derfor var det også lidt af et vovestykke, at festivalen havde udskrevet et ”DM i Brødtort”, men sønderjyder og dommerkomitéen var ikke bange af sig.

10 fritidsbagere havde meldt sig til konkurrencen og indleveret hver deres bud på den perfekte Brødtort.

De frygtløse mennesker i dommerpanelet var journalist og sønderjyde Sisse Sejr-Nørgaard, der er en stor fan af programmet Den store Bagedyst, Enie van de Meiklokjes, som er vært på den tyske udgave af bagedysten, Katja Stock Pekruhn fra Aabenraa, der i 2013 blev kendt som ”Æ Kachkuun” i Den store Bagedyst, Iver Hansen, der er formand for Sønderjyllands Bagerlaug, Trine Bladt, der underviser på bager- og konditoruddannelsen på EUC Syd i Tønder, og endelig Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen.

Konferencier var Markus Grigo, dommer i Den store Bagedyst, og han indledte prøvesmagningensådan:

– Sønderjyderne har tre sakra-menter: Dåb, nadver og kaffebord.

Og så var det kun om at komme i gang. For dommerkomitéen skulle nå at spise sig igennem 10 store stykker kage i løbet af en time.

Imens stod kagebagerne med hjertet i halsen og fulgte dommernes vurderinger.

Nogle tilskuere diskuterede, hvorvidt det overhovedet var muligt at tænke på marcipan i forbindelse med en rugbrødstort. Andre rystede på hovederne og nævnte, at det aldrig kunne gå at lægge blomster på en kage, og diskuterede, hvilken slags rugbrød man kan bruge i kagen. Imens pippede andre, at fornyelse af kageopskrifter måske var okay.

En fornuftig hobby

Alle havde de hver sin mening, også deltagerne i konkurrencen.

Kirsten Comlossy var kommet med sin kage i en køleboks hele vejen fra København, hvor hun bor nu. Oprindelig er hun fra USA og anede absolut intet om kager, men det var før, hun mødte svigermor:

– Da jeg kom til Danmark og mødte min kommende mand, mente svigermor, at jeg skulle have en fornuftig hobby og gav mig en opskriftsbog med sønderjyske kager. Siden har jeg bare bagt og bagt, for det er så sjovt, siger Kirsten, hvis oldeforældre stammer fra Sønderjylland.

Lone havde dekoreret sin rugbrødstort på smukkeste vis, faktisk havde alle lavet nogle fantastiske kager.

Vinderen blev Gijs Steinebach, der, selv om hun er født i Holland, er mere sønderjysk end de indfødte. Hendes mand mener, hun simpelt hen er blevet opsuget af den sønderjyske muld og kagetradition, for netop en Brødtort er hendes yndlingskage.

– En brø tårtgør sig ikke til. Det er en kage, hvor dejen er lavet med rugbrød fra et sønderjysk rugbrød. Man bager to eller tre gode bunde, lægger dem sammen med hakket chokolade, solbærsyltetøj og flødeskum, og drysser dem med nødder, hvis man har det. Mere skal der ikke til, siger Gijs og fnyser ved tanken om marcipan og fin pynt.

– En rugbrødstort skal alle og enhver kunne smække sammen på ingen tid ud fra det, man har, siger hun og understreger, at sådan er det bare.

Der er ingen diskussion hos Gijs.

Bagefter blev resterne af de fine kager delt ud blandt tilskuerne på torvet, og hvis nogle gik sultne hjem fra kagefestival i Tønder – ja, så var det bestemt deres egen skyld.