Kære Puk
Jeg er 17 år og skriver til dig, fordi jeg ved, at du også har haft forældre, der har drukket meget.
Jeg er simpelthen så sur på min far – og skuffet over ham.
Han lover mig den ene gang efter den anden, at han vil holde op med at drikke, og hver gang falder han i igen.
Nu skal vi holde jul sammen, og jeg har mest lyst til bare at holde den med min moster.
Jeg gider ikke flere skuffelser.
Hvorfor vælger han konstant druk frem for mig?
Kan jeg godt tillade mig at sige, at jeg ikke vil komme juleaften?
Jeg ved jo, at jeg bare bliver skuffet. Orker ikke mere.
Mig
Kære Mig
JA! Du kan godt tillade dig at sige, du ikke vil komme juleaften.
Din far er en voksen mand, og han må stå til ansvar for sine handlinger.
Det er på tide, at du mærker efter, hvad du selv har behov for.
Har du spurgt ham, hvorfor han vælger druk frem for dig?
Det er slet ikke sikkert, at han ser det så klart, som du gør.
Det er et meget klogt og direkte spørgsmål, og jeg synes, du skal stille ham det lige så direkte, som du lige har stillet det til mig.
Din far er syg. Når man er alkoholiker, har man en sygdom, og jeg er sikker på, at din far ikke gør dig ondt med vilje.
Han vågner aldrig op og tænker: ”Hvordan kan jeg gøre min datter fortræd?”.
Det er ikke det, der er planen, når han står op, men fordi han er syg, så har han ikke den fornødne styrke, der skal til for at holde sig fra alkoholen.
Han skal have noget hjælp, og det eneste rigtige er at fortælle ham, at du gerne vil være sammen med ham, når han er holdt op med at drikke. Ikke før.
Pas på dig selv.
Jeg brugte alt for meget af min ungdom på at være bange og meget ulykkelig over min fars situation, og lige lidt hjalp det.
Voksne mennesker gør, som de vil, og det er din far selv, der skal forstå, at det er tid til at søge hjælp og behandling.
Det bedste, du kan gøre, er at sige fra. Så forstår han, at det er alvor.
Du får et stort knus og tak, fordi du skrev til mig.
Jeg håber, at du får en dejlig juleaften – trods alt.
Kærlig hilsen Puk
