Hanne har altid vidst, at hun skulle have børn, så da hun mødte 38-årige Martin, var det en selvfølge, at de inden for en overskuelig fremtid skulle forsøge at blive forældre.
- Vi havde kun kendt hinanden et par måneder, da jeg blev gravid første gang, fortæller den 32-årige sekretær og sosu-medhjælper Hanne Rasmussen, som dog trods alt syntes, at det var lige tidligt nok at udfordre et splinternyt forhold med så omgående graviditet.
Enige om abort
- Det er jo en tung beslutning, men vi tænkte begge, at vi lige ville sikre os, at vores kærlighed nu også kunne holde, før vi høstede frugten af den.
Snart efter udmøntede forelskelsen sig i endnu en graviditet, som parret bød velkommen. Glæden blev dog kort, for Hanne aborterede få uger henne i graviditeten.
- Så ryger man helt ned i et hul, for nu har man jo lige gået og glædet sig helt vildt til at blive forældre. Men heldigvis blev jeg temmelig hurtigt gravid igen, så vi var atter glade. Jeg opnåede den lykke lige netop at overskride de 12 kritiske uger, før skæbnen endnu en gang tog vores barn fra os.
Gravid for fjerde gang
Men i starten af 2012 kunne Hanne for fjerde gang fortælle sin kæreste, at hun var gravid, og alt tydede heldigvis på, at Hanne og Martin denne gang skulle få lov til at opleve forældreglæden sammen, lige indtil graviditeten nåede uge 22.
- Pludselig en aften herhjemme gik vandet, og vi blev hurtigt indlagt, hvor lægerne stillede nogle barske spørgsmål. De bad os tage stilling til, om vores lille pige skulle obduceres, om der skulle komme en præst, og om vi ville invitere familie eller venner - det var ekstremt hårdt! De regnede åbenbart helt sikkert med, at vores lille baby ikke havde en chance.
Læs også om Laila Petersen, der fødte sin datter i uge 25
Dagene sneglede sig af sted, og Hanne krævede at høre babyens hjerteslag hver dag, for tanken om, at hun måske lå derinde og var død, var for hård.
- Vi nåede frem til uge 24 plus én dag, da jeg vågnede klokken tre om natten med veer. Ve-dæmpende medicin hjalp ikke, og en blodprøve viste, at jeg pludselig havde et tårnhøjt infektionstal. Det betød, at lægerne blev bekymrede for mit liv, så de var nødt til at tage den ve-dæmpende medicin fra mig igen.
Babyen ville ud
Populære artikler på familiejournal.dk
 |
Opskrift på skønne marcipanruder med jordbærmousse |
 |
Pia strikker brystproteser til brystopererede kvinder |
 |
Sød sommerkjole med hæklet bærestykke og blondekant |
Nu var der intet, der stoppede den lille baby i at bane sig vej ud i verden.
- Tre presseveer fik jeg, og ude var hun. Lægerne tog hende med det samme, og jeg gemte mig bare ind til Martin, for jeg turde ikke kigge på hende, hvis nu hun var død. Men da den ene overlæge sagde: "Hun trækker vejret og har en stabil puls," fik jeg hende i armene, og da jeg så hende, tænkte jeg bare, at det var løgn. Hun var så lille! Hun havde ingen åbne øjne, ingen stemme, ingenting. Hun vejede 624 gram, målte 18 centimeter om livet, og hendes arme og ben var som min pegefinger.
Cecilie klarede skærene, og den 26. september var hun kommet op på 2.400 gram, og den lille familie kunne forenes i hjemmet i Odense.
Hanne har en opfordring til andre i samme situation.
- Opgiv aldrig håbet, for nogle gange er livskraften større, end nogen kan forudsige!n
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.
