”Hej. Velkommen til Kajs Kanal. I dag skal det handle om…”
Sådan starter Kaj Borchert, 74 år, altid sine videoer. Om det handler om tysk grammatik, navneord, bindeord eller tillægsord, er forskelligt.
Hvad man dog altid kan være sikker på, er, at han er iført farverigt tøj og lige så farvede sko, der meget fint opsummerer Kaj som person.
– Jeg har nok altid gerne villet ses og høres, konstaterer han storsmilende i hjemmet i Taastrup.
Læs også: Sara mødte sin franske drømmemand i Hamborg
Underviser stadig
Heldigvis går lysten til at ses og høres hånd i hånd med lysten til at formidle og lære fra sig.
Så selv om Kaj er i den pensionsmodne alder, er han slet ikke klar til at læne sig tilbage og nyde sit otium.
Han arbejder stadig otte timer om ugen som tysklærer på Dragør Skole Syd, og resten af tiden bruger han på at optage videoer til sin kanal, hvor alle kan følge med i hans simple tyskundervisning.
– Det er Dragørs børn, der holder mig i live, så jeg kunne aldrig finde på at gå på pension. De er min benzin, og jeg bliver kun gladere og friskere af at gå på arbejde, fastslår han.
Læs også: Lene er ordblind, talblind og succesrig
Tysk i blodet
Kaj har snart 50-års jubilæum som tysklærer, og meget er sket, siden han første gang trådte ind på den nu nedlagte Skolen ved Vierdiget i Dragør og begyndte at undervise.
Men én ting har ikke forandret sig det mindste. Hans kærlighed til undervisning og det tyske sprog.
Der er en god grund til, at det er det tyske sprog, der er Kajs passion. Når man hører hans efternavn, Borchert, kan man høre, det klinger tysk, for Kaj er halv tysker.
Faren er tysk, og moren er dansk. Og en kold decembernat i 1944 blev Kaj født i Tyskland, mens det regnede med bomber. 2. verdenskrig var i fuld gang.
– Min mor ville tilbage til Danmark, hvor hendes familie var. Så hun tog mig i en barnevogn og min storesøster i armen, og så vandrede hun, mens bomberne fløj om ørerne på os. Hun gik bare, indtil vi nåede den danske grænse. Vi endte i Aalborg, hvor min mor havde noget familie, fortæller han.
Læs også: Vi hjælper hundredevis af gadebørn
Var helt sin egen
Mens Kaj voksede op, havde han stadig kontakt til sin far, som blev i Tyskland og fik en ny kone. Men da hans mor døde lige før hans konfirmation, var der ikke mange voksne at støtte sig op af, så han kom på kostskole i tre år, hvorefter han boede hos sin moster og stadig besøgte sin far i Tyskland i ferier. Han brugte tid på at finde sig til rette.
– Jeg gjorde en masse. Jeg turde alt. Det var nok, fordi jeg ikke skulle spørge andre end mig selv, om det var en god idé, bemærker han.
Han fik blandt andet den gode idé at starte på seminariet i Aalborg, hvor han også fandt sig en kone.
Brev til Puk: Jeg savner min hustru
Jobopslag ændrede planerne
– Vi fik en søn og flyttede fra Aalborg til København, fordi hun skulle være stewardesse, og det kunne man ikke blive i Aalborg. Men det forhold gik ikke, og pludselig stod jeg alene igen.
Så Kaj var egentlig på vej hjem til Nordjylland, da han så et jobopslag, der fik ham til at stoppe op. De manglede en tysklærer på en ny skole, Skolen ved Vierdiget, i Dragør.
Han ansøgte, og jobbet blev hans, så livet fortsatte på Sjælland. Her mødte han også sin nye kone, Dorte, som han har været sammen med de seneste 42 år.
– Det er jo en lidt pudsig historie. Hun var en af mine allerførste tyskelever, da jeg var en ung, ny lærer. Jeg mødte Dorte igen, kort efter at hun havde forladt min skole, og vi flyttede sammen. Det var jo en anden tid dengang. Vi har et barn sammen, og vi har det stadig helt fantastisk.
Læs også: Julemærkehjem: Det handler ikke bare om de ekstra kilo
Nød ikke otium
Mens Dorte og Kaj begyndte deres liv sammen, begyndte Kaj også at bevæge sig op ad karrierestigen.
Først blev han viceinspektør på Skolen ved Vierdiget, og i syv år var han skoleinspektør. Han var også lige inde og runde skoleforvaltningen, men han savnede undervisningen, så som 70-årig lod han sig pensionere.
– Nu skulle jeg virkelig nyde mit otium, men jeg nød det sgu ikke så meget. Så da jeg fik en opringning fra inspektøren på Dragør Skole Syd, som spurgte, om jeg kunne være vikar i tysk i tre måneder, indtil de fandt en ny, takkede jeg ja, for det var jo lige præcis undervisningen, jeg savnede.
Og som historien går, blev tre måneder til fire år, og Kaj arbejder stadig på skolen otte timer om ugen.
Læs også: Perlevenner med eget smykkefirma
Lyttede til eleverne
Nu er de otte timers undervisning dog blevet til meget mere, fordi Kaj også er begyndt undervisning online, som kan komme mange flere elever end hans egne til gode.
– Min kollega Betinna, som er den anden tysklærer på skolen, foreslog mig at starte en kanal på Youtube, så eleverne kunne gå ind på deres computer, når de lige havde brug for hjælp til verberne. Først tænkte jeg, at det var da helt tosset, og det skulle jeg slet ikke. Men jeg spurgte mine 9. klasseselever til råds, og de sagde, det var en genial idé. Så jeg lyttede til dem, for de børn, de er de kloge. Og så begyndte jeg at lave videoer med Betinna. Hun filmer, og jeg underviser.
Det viste sig hurtigt, at Kaj havde ret, når han sagde, at man skal lytte til børnene. For de havde ret.
Læs også: Lone elsker Grønland: Hun blev lærer ved verdens ende
Alle skal lære tysk
– Før jeg havde set mig om, fik jeg beskeder fra fremmede, som takkede mig for, at jeg gjorde det. Både voksne og børn. Mange havde glemt, hvordan man taler tysk, og mine videoer hjalp dem. Det er jo helt vildt. Det er jeg så glad for, siger Kaj.
På spørgsmålet om, hvad drømmen for Kajs Kanal er, kommer svaret meget klart:
– Alle børn i Danmark skal kende min kanal. Jeg vil så gerne hjælpe alle, så de kan lære tysk. Kanalen er mit lille hjertebarn, og det håber jeg, at andre også opdager.
