Huset brændte juleaften

Jørn vågner julenat ved lyden af sin datters råb. Han skynder sig ud af sengen på førstesalen i sit hus og forsøger forgæves at tænde lyset. Intet sker. Han famler sig vej i mørket ud på gangen og hen mod sin datters værelse, men bliver bremset af en ulidelig varme, som gør det umuligt at komme videre, så Jørn er nødt til at vende om og forsøger i stedet at komme hen til sin søns værelse, hvor sønnen sover sammen med sin kæreste. Men nu er heden så uudholdelig, at Jørn ikke ser anden udvej end at springe ud ad vinduet midt i gangen.

Han lander med et brag på gårdspladsen og brækker lår­benet to steder.

- På det tidspunkt havde jeg overhovedet ingen anelse om, at varmen skyldtes, at vores hus stod i flammer, fortæller den 62-årige efterlønsmodtager, der med gru tænker tilbage på den specielle juleaften i 2006. - Jeg tænkte slet ikke klart, men ville bare væk fra den skrækkelige varme.

Straks efter at Jørgen landede på jorden, sprang hans søn Morten også ud ad et vindue, og da Jørn så, at hans søn var mere heldig end ham selv og stort set ikke blev skadet i faldet, var det første, han tænkte på, at få Morten til at hjælpe sin mor.

- Jeg lå der uden at kunne røre mig, og jeg råbte bare til ham, at han skulle finde sin mor, fordi hun modsat os andre sov i stueetagen.

Døden nær

Morten havde svært ved at komme ind i huset, fordi Jørn i sit fald havde smadret den baldakin, der hang over hoveddøren, så den nu spærrede for indgangen.

- Morten måtte smadre en rude med sine bare hænder, og da væltede røgen ud i hovedet på ham, fortæller Jørn.

Der var så meget røg, at Morten var nødt til at tage sin T-shirt af og vikle den om hovedet, hvorefter han på alle fire desperat kravlede ind for at lede efter sin mor, som han i første omgang ikke kunne finde.

Læs om lille Camilla, der fik et nyt hjem juleaften

I mellemtiden havde Jørns datter, der med sit skrig vækkede ham, fra sin plads i vindues­karmen på sit værelse ringet 112, inden hun også blev tvunget til at kaste sig væk fra heden og de fire meter ned mod jorden.

Populære artikler på familiejournal.dk

- Heldigvis kunne hun glide det første stykke på det skrå tag, så det eneste, der skete hende, var, at hun fik nogle tryk forskellige steder på kroppen.

Trak ikke vejret

Inde i huset stødte Morten pludselig på noget blødt, og til sin lettelse opdagede han, at det var hans mor, der lå bevidstløs af røgforgiftning og uden at trække vejret.

- Jeg husker ingenting, fortæller 58-årige Vinnie Andersen, der på en måde føler sig skånet for skrækkelige minder på grund af den hurtige bevidstløshed. - Jeg skulle på toilettet, men da jeg åbnede døren, fik jeg en varmemur i hovedet. Jeg skyndte mig at lukke døren igen og tage dynen over hovedet, men så husker jeg ikke mere. Jeg tænkte ikke, at huset brændte, jeg nåede ikke at tænke noget som helst. Jeg har nok indåndet en del røg, inden jeg faldt omkuld, og jeg er sikker på, at jeg var død, hvis ikke Morten var kommet og havde hevet mig ud.

På gårdspladsen lå Jørn og så Morten komme trækkende ud med Vinnie og begynde at give hende kunstigt åndedræt.

- Jeg anede ikke, om min kone var levende eller død, men da Morten straks efter trak hende forbi mig og helt ned i indkørslen, råbte han, at hun var i live, og at jeg også skulle skynde mig at komme væk i en fart.

Hunden blev tilbage

Men Jørn kunne ikke styre sit skadede ben, så han kunne slet ikke bevæge sig.

- Min søn råbte til mig, at det skulle jeg bare, for om lidt ville ruderne eksplodere, så med det raske ben krabbede jeg mig af sted i en uvirkelig tilstand hen over perlegruset og nåede ned ved siden af min kone, mens Morten skubbede bilerne væk fra eksplosionsfaren.

I huset var det kun Mortens kæreste og hendes lille hund, der endnu ikke havde haft mod til at springe ud fra førstesalen.

- Jeg husker det ikke selv, men Morten har siden fortalt, at det krævede megen overtalelse fra hans side at få hans kæreste til at springe, og da hun endelig gjorde det, var hun ulykkeligvis nødt til at efterlade sin lille hund …

Trods den chokerende oplevelse og med en stor flænge i den ene arm havde Mortens kæreste omtanke nok til at løbe et par hundrede meter hen til naboen Keld, som straks ilede til hjælp.

- I tumulten hørte jeg flere ambulancer ankomme, og Vinnie og jeg blev placeret i hver vores. Vinnie blev fløjet direkte til Rigshospitalets trykkammer, og jeg blev kørt til Rønne Sygehus.

Tre uger lå Vinnie og Jørn på hospitalet, og da de en måned efter branden fulgtes med deres to børn ud for at bese skaderne på huset, fik de et chok.

Alt var væk

- Det var bare en brandtomt. Alt lå som svedent affald i store bunker - sort, smeltet og ødelagt af vand og flammer. Vi havde på det tidspunkt været gift i 33 år og havde som alle andre samlet massevis af minder i form af billeder, børnenes hjemmelavede ting, møbler, vi havde arvet - og alt var væk!

Det er jul igen, men i Vinnies og Jørns nye hus, som blev bygget på samme grund, er der ingen tændte stearinlys.

- Nej, til nød kan vi tænde et enkelt fyrfadslys i en brandsikker stage, men Vinnie bryder sig slet ikke om det, og selv lider jeg stadig af efterveer i form af angst for at miste, som kan blive ekstra provokeret af selv den mindste lille flamme. Det er en oplevelse, som er god at tage ved lære af, og jeg håber, at alle læserne husker, at man simpelthen ikke kan være for forsigtig, når man har levende lys i huset. Vi var heldige og overlevede alle sammen, men det er jo ikke sikkert, der går sådan hver gang!

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.