Læser til Puk: Barnebarnet er så langt ude og mistrives

Onsdag, 2. september 2020
Af Puk Elgård. Foto: Shutterstock
En læser er uenig i et af Puks tidligere svar til en mormor, der har et barnebarn, som mistrives i skolen. Læs her, hvad Puk svarer den uenige læser.
Læser til Puk: Barnebarnet er så langt ude og mistrives

Jeg synes ikke, dit svar hjælper den bekymrede Mormor, der i Familie Journal nr. 27 skrev om, at hendes barnebarn ikke trives i klassen på grund af en flok drenge af forskellige nationaliteter, der mobber barnebarnet og larmer, taler grimt til de tre etnisk-danske piger i klassen og læreren og i det hele taget forstyrrer undervisningen.

Læs også: Mormor til Puk: Mit barnebarn trives ikke i skolen

Hendes 8-årige barnebarn er så langt ude og mistrives, hvilket er meget bekymrende. Jeg fatter ikke, at faren til pigen vil lade hende være gidsel i mobning fra uopdragne drenge i klassen.

Den kamp er tabt, især da det skinner igennem, at klasselæreren ikke har kunnet sætte sig igennem. Hvor er ledelsen henne i den konflikt?

Du skriver, at alle forældrene må på banen, når det gælder drengene, der taler grimt og larmer. Det kommer aldrig til at ske, dels fordi mange forældre af anden etnisk herkomst formentlig ikke forstår, hvad der foregår, og dels fordi det er for sent at rette op på skaden.

Det er så langt ude, at pigens forældre burde flytte hende straks. Det er tågesnak, når faren mener, hun skal lære om mangfoldighed og blive stærk. Han burde være taknemlig for, at svigermoren vil betale for en privat skole til barnebarnet! Hvad siger barnets mor i øvrigt?

Marianne

Læs også: Brev til Puk: Dine råd er ofte lettere sagt end gjort

Kære Marianne

Hvis du leder efter en brevkasse, hvor svarene er entydige og udskammende over for bestemte befolkningsgrupper, så er du kommet det forkerte sted hen.

Læs også: Puks brevkasse: Mit voksne barnebarn har mistet gnisten

Det er hverken min stil eller holdning, at man kan placere en stor fed tommelfinger i panden på nogen som helst og sige, ”DU” eller ”I” er problemet. Sådan hænger verden ikke sammen.

Hvis man bare vender ryggen til og på forhånd siger ”den kamp er tabt”, så er man i min optik den mest ufornuftige i konflikten. Det er klart, at man af og til må give fortabt, hvis man gentagne gange har forsøgt at ændre en bestemt situation, men at konkludere, at bestemte befolkningsgrupper ikke kan påvirkes i positiv retning, bliver aldrig et svar, du vil få her på siderne.

Venlig hilsen Puk

Læs også: En læser spørger Puk Elgård: Svarer du alle?