Der dufter skønt af hjemmebag, da 34-årige Lena Lundø lettere forvirret tager imod undertegnede i sin lille lejlighed i Kolding midtby. Hendes distræte blik og hurtige snak indikerer, at hun har haft travlt.
- Jeg ville egne mig godt som husmor fra 50'erne, der bare kunne gå hjemme og bage, gøre rent, passe min lille køkkenhave og mine børn. Men som enlig mor til pseudo-tvillinger er det altså lidt svært at være fru Hyacinth, siger hun undskyldende, mens kaffen skænkes til den nybagte kringle.
Børnene, Emil på 5 år og Sofia på 6, er ikke hjemme denne formiddag. Det er kun Lena, marsvinet Irma og hunden Finn. Ensomt synes hun, men med diagnosen posttraumatisk stress er der bare hverken plads til mand, job eller alt for mange venner i hendes liv.
- Jeg tænkte ærlig talt, at det ulykkelige liv skulle slutte ved min mor, og så skulle jeg selv være skidelykkelig. Men det er jeg ikke. Nu ofrer jeg alt for, at mine børn skal få et lykkeligt liv, siger hun.
Lena er vokset op med forældre, der begge var alkoholikere, men på hver deres måde. Det kommer for alvor til udtryk efter deres skilsmisse. Hos moderen går alt op i druk og natlige besøg på værtshuse, men Lena husker ikke meget fra den tid. Hun erindrer dog, hvordan hun som 5-årig ofte vælter ud af sin seng med vilje, så det giver et ordentligt bump, i håb om at nogen hører hende. Men moderen er som regel i byen, og hendes manglende tilstedeværelse skygger fuldstændig for, at hverdagen faktisk ikke er meget lysere hos Lenas far.
- Han startede også sine dage med en Gammel Dansk og fortsatte med øl til frokost, men hos ham var det mere temperamentet, der slog igennem. Han levede som "bistandsgangster", som jeg kalder det, og jeg tror godt, han kunne lide, man var lidt bange for ham.
Læs også om en anden stærk datter
Lenas barndom slutter ifølge hendes notater, da hun er 10 år. Her tager hun sit livs første store beslutning om, at hun ikke længere vil være hos sin mor, der i mellemtiden har fået sig en kæreste. Nu fester de endnu mere og sælger stoffer hjemme fra moderens stue. Og så jager kæresten en hunderæd Lena gennem Aalborgs gader den aften, hvor hun for alvor siger fra. Heldigvis havde hun en god veninde, hvis mor altid stod klar med en dyne, tandbørste og en madpakke.
- Ud over at jeg både kæmper med stress, angst og katastrofetanker, så sidder det jo ikke på rygraden hos mig at være mor. Jeg må hele tiden trække på min uddannelse som pædagog og det, jeg lærte i de få år, hvor jeg faktisk fik lov til at snuse til et rigtigt familieliv.
Lykken er…
Kort tid efter, at Lena er flyttet permanent hjem til sin far, finder han en kæreste ved navn Connie, og hun har med Lenas egne ord reddet hendes sind. Connie kan sætte faderen på plads og har omsorg for børnene.
Men forholdet varer kun nogle år, og herefter flytter Lena for en kort bemærkning igen hjem til sin mor, der har været i behandling for sit misbrug. Men moderen holder sig desværre ikke fra flasken, så i 10. klasse tager Lena sit livs anden store beslutning, da hun beder om at blive tvangsfjernet. Kommunen går med til det, men ønsker, at Lena skal på institution. Det vil den modne teenager ikke, da hun er bange for at blive stigmatiseret, så til sidst får hun kæmpet sig til sin egen etværelses lejlighed, og aldrig har hun været lykkeligere. Hun uddanner sig til pædagog, møder en mand og får sine børn.
Men da hendes yngste barn er 6 måneder, bliver hun forladt. Her vælter det korthus, som Lena endelig havde fået til at stå rimelig stabilt. Hun får konstateret en fødselsdepression, og da hun starter til psykolog, kan hun ikke længere distancere sig fra sin barndom. Hun bliver skyllet fuldstændig bagover af følelser og minder og tager derfor i 2010 kontakt til TUBA, Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere.
Og så er Lena i øvrigt blevet genforenet med Connie, som hun i dag betragter som sin anden mor. Sin egen mor har hun også kontakt med, og hun er for længst tilgivet. Hun er ædru i dag, og Lena nåede at have nogle gode år med hende, inden hun desværre blev dement og kom på plejehjem.
- Men hun sagde da til mig, at hun ønskede at være en bedre mormor for mine børn, end hun havde været mor for mig, og det betød noget, siger Lena.
Se Familie Journals bedste opskrifter på nem aftensmad lige her i galleriet
