Otto Leisners sjoveste vittigheder

Tirsdag, 25. november 2014
af John Jensen, foto:
Med Familie Journal i denne uge får du et tillæg fyldt med Otto Leisners sjove og hyggelige vitser
Du får et helt hæfte med Otto Leisners sjoveste vittigheder med denne uges Familie Journal
Du får et helt hæfte med Otto Leisners sjoveste vittigheder med denne uges Familie Journal

"Morskab er den billigste medicin, der nogensinde er blevet opfundet," sagde Otto Leisner engang - og den filosofi levede han virkelig op til. Man kunne godt kalde det for et Otto-motto. Helt fra fjernsynets barndom var han ambassadør for det gode humør med underholdningsprogrammer som "Pladeparade", "Fup eller fakta", "Kryds og bolle", "Den gyldne pil", "H.O.P.L.A" og mange, mange flere. Seerne elskede ham.

Det gjorde Familie Journals læsere også. Fra 1972 og mere end 30 år frem stod han for den hyggelige brevkasse "Os mennesker imellem", som var noget af det allermest læste i bladet. Den var i øvrigt hver uge forsynet med herlige illustrationer af GIL, som du genfinder i denne uges tillæg.

Læs mere om Otto Leisners vittigheder HER >>

Tre stopfyldte arkivkasser

Otto Leisner var en munter mand, også privat. Han krydrede sine tv-programmer med vitser, som han hentede fra sit private arkiv på omkring 3.000 styk - en sand skatkiste af gode grin. De tre stopfyldte arkivkasser herunder blev her i efteråret sat på auktion af boet, og Familie Journal skyndte sig straks at erhverve dem, så læserne nu atter kan møde hans lune i spalterne - og på nettet.

I denne uges tillæg har vi samlet et overflødighedshorn af klassiske Otto Leisner-vitser opdelt i emner - og viser samtidig en række af de autentiske kartotekskort, såkaldte cue-cards, som han brugte på skærmen til publikums jubel.

Rigtig god fornøjelse!

Læs mere om ugens blad HER >>