Panikken breder sig hos Sommer

Mandag, 13. juli 2009
af Redaktion
Glæd dig til at høre de sidste fem afsnit af radiohørespillet på denne uges to cd’er
Hele familien Sommer samlet, før dramaet for alvor tog fart. I de sidste fem lytte-afsnit, som du får i denne uge, har alle parter deres at slås med Fotos: DR
Hele familien Sommer samlet, før dramaet for alvor tog fart. I de sidste fem lytte-afsnit, som du får i denne uge, har alle parter deres at slås med Fotos: DR

Tæt på to millioner danskere fulgte med, da tv-serien om familien Sommer sluttede på skærmen. Siden blev serien fulgt op på radio som hørespil i ti afsnit. De første fem afsnit fulgte med Familie Journal som cd-gave i sidste uge, og i denne uge kommer de sidste fem.
Her får du et kort rids af handlingen i de sidste afsnit, som du kan tage med på sommerferie og høre i bilen, sommerhuset, i haven eller på stranden

Afsnit 6: Hjemvendt fra Grønland

De sidste to cd'er
følger med Familie
Journal i uge 29

Familien Sommer inklusive Adam samles på hospitalet, hvor Christian endelig vågner efter en vellykket hofteoperation, stærkt omtumlet, men i live.
Ved Christians sygeseng kommer det til et gensyn mellem Anna og Adam. De to har ikke set hinanden, siden Adam rejste til Grønland kort tid efter, at de havde brudt med hinanden pga. Adams affære med en gammel kæreste.
Anna er afmålt over for Adam, men da hendes mobil ringer, og hun uventet bliver kaldt ud til et selskab, fordi en afløser er syg, beder hun Lærke passe Rosa, men Lærke siger nej og peger på Adam, som indvilliger i at passe sin datter. Med blandede følelser efterlader Anna Adam i sit hjem sammen med Rosa. Da hun kommer tilbage, er Rosa faldet sødt i søvn hos Adam, og han har fået en af hendes køkkeninstallationer til at virke. Anna bliver provokeret af hans indblanding, men fortryder kort efter.
Adam hjælper også sin far på hospitalet. Genoptræningen begynder, og Christian gør sit bedste, men det står hurtigt klart, at han har svært ved at forstå, hvad han skal. Han er skiftevis samarbejdsvillig og en frustreret mand, der skælder ud på sygehusets fysioterapeut. Terapeuten har sit hyr med at få ham på benene, og efter nogle mislykkede forsøg opgiver han. Christian ligger passiv i sengen og venter på udskrivning. Inden længe begynder det at gå stærkt ned ad bakke. Han bliver opgivende, modløs, svag.
Da Christian holder op med at spise, tager Adam affære: Christian skal i gang, ellers dør han. Adam får fysioterapeuten i gang igen. Han assisterer selv, og det hjælper på forståelsen mellem Christian og terapeuten. Jakob vil tages med på råd, og antyder, at Adam har mistet følingen med Christians situation. Skal Adam bare komme anstigende og ordne alting hen over hovedet på alle, og så bare stikke af igen? Jakob vil gerne vide, hvornår Adam har tænkt sig at komme hjem? Adam svarer, at han vender hjem til september som planlagt, men han ved ikke, hvad han så vil. Jakob prøver at presse Adam til at sige ja til at gå ind i praksis - men Adam undviger.

Afsnit 7: Baby i livsfare

Anna overvejer at opgive drømmen om en
restaurant.
Læs om skuespilleren Camilla
Bendix (Anna) her...

Mille er gravid i 30. uge. Jakob har beordret hendes i seng for ikke at tabe barnet, men det passer hendes temperament dårligt.
Situationen gør ikke livet nemmere for Jakob, som snart er ved at bryde helt sammen.
Mille kan ikke holde på barnet og føder for tidligt. Hun får en velskabt, men skrøbelig, lille søn, og de første 12 timer er kritiske i forhold til, om han overlever. En læge på hospitalet råder Mille og Jakob til at give ham et navn. De kalder ham Thomas Christian Sommer. Opkaldt efter Jakobs far. Læs om skuespilleren Lars Ranthe (Jakobs) her...
Sophia har kronisk dårlig samvittighed over for Christian, der efter sin hofteoperation må leve sit liv i kørestol på plejehjemmet. Da Christian stadig ikke er stabilt gående, har familien givet lov til, at Christian er fastspændt. Christian er rasende. Læs om skuespilleren Lisbet Dahl (Sophia) her...
Sophia synes, hun bliver nødt til at bruge mere tid på Christian, men Pelle, som hun jo bor sammen med, vil også gerne have noget af Sophia.
Adam er stadig hjemme i Danmark og overvejer, om han skal blive eller forlænge sit vikariat og tage tilbage til Grønland. Han aflaster Anna med pasning af Rosa, når hun beder om det, og er sammen med sin datter så meget, som Anna giver ham lov til.
Anna er stadig i gang med ombygningen af sin restaurant, men byggeriet er blevet for dyrt, og banken vil ikke låne Anna flere penge. Hun overvejer at droppe hele projektet og tilkalder en ejendomsmægler. Adam prøver at overtale Anna til at holde fast i sin drøm.

Afsnit 8: Lærkes uventede beslutning

Lærke skal læse op af sin digtsamling på bogmessen i Forum samme dag, som Mille og hendes for tidligt fødte baby kommer hjem fra hospitalet. Jakob er skuffet over, at Lærke ikke hjælper mere til, da han selv er stresset over situationen.
På bogmessen møder Lærke sin far Rune, som hun ikke har set længe. Rune er begejstret for Lærkes digtsamling og har givet den til sin argentinske ven Lionel. Ifølge Rune vil Lionel oversætte Lærkes digtsamling til spansk.
Da Lærke kommer hjem til Jakob og Mille, er hun helt oppe og køre. Men hun kommer hurtigt ned på jorden igen, da både Mille og Jakob er skeptiske overfor projektet. De kender Lærkes far som en utjekket fantast og er bange for, at Lærke skal blive skuffet.
Lærke er ked af det og vred over den manglende opbakning fra Mille og Jakob, og hun føler ikke, der er plads til hende i den nye kernefamilie med den lille baby og en stresset Jakob. Det ender med, at Lærke i frustration tager en uventet beslutning til Mille og Jakobs store fortrydelse.
Det lykkes Jakob at få lidt fri, da han overtaler Adam til at tage et par dages arbejde. Adam vil gerne hjælpe, men er irriteret over, at Jakob hele tiden presser på for at få at svar på, om Adam vil overtage halvdelen af praksis. Lige nu ønsker Adam primært at bruge tid på at hjælpe Anna med at passe Rosa og bygge restauranten op.
Og det gør ikke Adams lyst til gå med i praksis større, da han skal tage sig af en patient, hvis mand viser sig at være farlig for både kvinden og hendes omgivelser. Deriblandt Adam.

Afsnit 9: Sammen igen

Adam overvejer et job i medicinalindustrien ...

Adam har endegyldigt besluttet sig for at blive i Danmark. Og han har tilbudt Anna at kautionere for et nyt lån i hendes restaurant.
Anna har hyret Sophias ven Pelle som håndværker. Adam er skeptisk. Pelle er oprindeligt Christians ven, men han har ikke besøgt Christian siden, han kom på plejehjem. Og da Christian i et af sine klare øjeblikke fortæller Adam, at han godt ved, at Sophia og Pelle har været mere end bare venner, bliver det for meget.
Samtidig med, at Adam hjælper Anna med hendes restaurant og med at passe Rosa, fungerer han også som vikar i Jakobs lægepraksis, da Jakob er ved at gå helt op i limningen af stress. Jakob presser igen på, men Adam nægter at lade sig presse og overvejer et job i medicinalindustrien i stedet. Læs om skuespilleren Michael Birkkjær (Adam) her...
Jakob har lovet Mille og sin sekretær Bibi, at han vil holde fri engang imellem. Han har svært ved at sove og må udskrive medicin til sig selv. Patienterne begynder at bemærke, at Jakob ikke er sig selv. Da han får flere anfald, bliver det for meget for Bibi.
Mille er bekymret for Jakob, men har ikke helt erkendt, hvor alvorligt det er. Hun fokuserer i stedet på, at Lærke fylder 18. Lærke bor for tiden hos sin far Rune, som har arrangeret hendes fødselsdag. Men har han styr på det?

Afsnit 10: Jakob rammer bunden

HVEM ER HVEM?

Her er de vigtigste medvirkende i den populære tv-serie, som fortsætter på cd i Familie Journal:

* Sophia Sommer = Lisbet Dahl
* Christian Sommer = Jesper Langberg
* Jakob Sommer = Lars Ranthe
* Mille Kaiser = Marie Louise Wille
* Lærke Kaiser = Cecilie Bøcker Rosling
* Adam Sommer = Michael Birkkjær
* Anna Krogh Møller = Camilla Bendix
* Pelle = Kristian Halken

Jakob har en depression og er på lykkepiller. Han er ikke i stand til at passe hverken arbejde eller familie, og det meste af hans dag foregår i sengen for nedrullede gardiner. Men det er ikke gået op for hverken Mille eller Adam, at Jakob har tanker om at tage sit eget liv.
Julen nærmer sig, og da familien Sommer samles for at fejre åbningen af Annas restaurant i skoven, ankommer Mille alene sammen med sin baby Thomas. Jakob er blevet hjemme og kan ikke magte at stå ud af sin seng.
Mille bryder sammen overfor Adam, og Adam beslutter sig for at tage over til det gule hus og hente Jakob. Men Jakob vil ikke med, og da Adam oven i købet fortæller ham, at han nu endegyldigt har besluttet, at han ikke ønsker at gå ind i praksis, træffer Jakob nogle drastiske valg. Da Adam er gået, ringer Jakob til en ejendomsmægler, fordi han vil sælge huset og praksis med. Og det er ikke den eneste radikale beslutning, Jakob tager...
Dagen før juleaften kan Mille pludselig ikke finde Jakob. Hun ringer til Adam - og panikken breder sig.

Panikken breder sig hos Sommer

Læs også om de første fem afsnit i hørespillet...
Nye tider i familien Sommer

Sådan havde familien Sommer det, da vi slap dem i tv-serien:
Livet går videre i lægefamilien

Køb alle afsnit af tv-serien Sommer på dvd i BB-shoppen