Hvorfor kan vi ikke lære hele befolkningen, at papfar, plastikfar, stedfar og alle de andre som stedmor og ikke den rigtige bedstemor med mere ikke er betegnelser, der klinger nutidigt?
Jeg synes ikke, at de gamle betegnelser klæder det samfund, som vi har i dag, med skilsmisser og sammenbragte familier, der ikke kan undgås.
Jeg synes ikke, det skal være negativt at blive skilt, og derfor vil jeg gerne slå et slag for, at man gør det til noget positivt i stedet, så hvorfor ikke bruge ordet bonus?
Bonusfar lyder bedre. Jeg har selv to svigermødre, den rigtige og en til, som er min bonussvigermor.
Sammenbragte børn er også en bonus, man ikke forventede.
I noveller med mere bruges de gamle betegnelser, så kære forfattere: Lær at bruge det nye ord bonus. Det er en ekstra gave, du/vi har fået og ikke forventede.
Snk
Kære Snk
Pap, plastik og sted. Der er mange betegnelser. Det har du ret i.
Jeg tror dog ikke, man som sådan kan finde en betegnelse, som alle kan blive enige om, men jeg synes, det er vigtigt, at man i de enkelte familier finder frem til, hvad der føles rigtigt at blive kaldt.
Min kærestes datter har lige født, og nu er jeg så … papbedste, plastikbedste, bonusbedste? Jeg ved det faktisk ikke …
Forleden talte vi om, at når Elliot, som den lille hedder, begynder at tale, så finder han sikkert et ord for mig.
Jeg kan godt lide dit åbne sind. Jeg kan godt lide, at du slår på tromme for det positive. At du skriver, vi skal acceptere, at familier kan gå i stykker og blive repareret igen, og nye kan komme til. Det er en god holdning.
I det hele taget burde vi tale meget mere om de blandede familier og alt det, det medfører af både usikkerhed og glæde. Som pap, plastik, sted eller bonus kan det være svært at finde sin plads. Man vil ikke fylde for meget, og man vil ikke fylde for lidt.
Tak for at bringe emnet på bane og lad det være en opfordring til at få talt sammen om, hvad man gerne vil kaldes, og i det hele taget, hvilke forventninger der ligger i den nye titel.
Varme hilsner fra Puk
