Tak for en god brevkasse, nu er jeg spændt på, hvad du vil svare mig.
Jeg er faldet for en mand. Vi er begge lidt oppe i årene, jeg har været gift og er blevet skilt, han har været gift tre gange, og nu er jeg så den fjerde kvinde i hans liv.
Han er en levemand, flot og charmerende. Han er rig, hvilket – indrømmet – også er tiltrækkende, for han er generøs, og vi tager på mange eventyr sammen. Jeg er dog ikke sammen med ham på grund af pengene, men fordi han er spændende.
Giv et abonnement på Familie Journal i julegave
Der er dog en hage ved det hele. Han har spurgt, om jeg vil flytte ind hos ham. Han bor i et stort hus, og det ville være perfekt at bo der, men... En af hans tidligere koner var kunstner, og hun har malet ham og sig selv i en øm situation, og det maleri er han meget glad for. Det hænger i stuen, så jeg har spurgt ham, om han måske vil flytte det, hvis jeg skal rykke ind, men det ser han absolut ingen grund til. Det vil sige, at jeg hver dag skal se på ham og en anden kvinde i tæt omfavnelse, hvis jeg skal bo i det hus.
Jeg er ikke bekymret for, om han hører om, at jeg har skrevet til dig, for han står 100 procent ved, hvem han er, og han vil bare grine. Måske vil han endda med interesse læse dit svar. Han er, som han er, på godt og ondt, og det er jo også det, jeg kan lide ham for, men synes du, det er urimeligt at bede ham om at tage maleriet ned? Ingen af de to har tøj på, og maleriet måler 150 x 150 cm.
Den fjerde kvinde
Læs også: Brev til Puk Elgård: Drikker af kartonen - og tisser i badet
Kære Den fjerde kvinde.
Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndene. Man skulle sgu være født som mand.
Den mand, du har fundet, er kompromisløs, og det bliver du også nødt til at være. I hvert fald i din kommunikation med ham.
Kan du trække vejret i det hus, hvis det maleri hænger på væggen? Hvis ikke, skal du sige det ligeud, og så skal du mene det. Altså hårdt mod hårdt.
Jeg synes, det er meget, han beder dig om, og jeg synes godt, han kunne tage det ned og i det mindste hænge det et sted, der ikke er lige så centralt som stuen. Det er almindelig omtanke for sin nye partner.
Læs også: Brev til Puk: Hvad laver han mon så længe på toilettet?
Du har valgt en alfahan, og ham vil du støde sammen med mange gange i jeres forhold. Det er nu, før du flytter ind, at du skal gøre op med dig selv, om du kan tackle ham, og om du orker det.
I det hele taget er en mand, der dekorerer væggen med et afklædt portræt af sig selv nok noget af en mundfuld. Kan det lykkes dig at se bort fra hans dominante og excentriske sider og så nøjes med at nyde de eventyrlige?
Du kan lige så godt spænde hageremmen og forberede dig på flere af den slags uenigheder, hvis du skal dele livet med ham. Jeg er sikker på, han også kan være noget af en fest, men mit råd til dig er, at du tænker dig virkelig godt om og mærker efter helt ned i storetåen, om du kan dele dit liv med ham. Forsvinder du i det forhold, eller kan du ryste på hovedet af ham og elske ham for den, han er? Du kommer ikke til at ændre ham en tøddel.
Held og lykke, og lad mig gerne vide, hvordan det går.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Brev til Puk Elgård: Han ville have min hund ud af sengen
