Puks brevkasse: Vær åben om det svære

Lørdag, 12. marts 2022
af Puk Elgård. Foto: PantherMedia
Ring og snak med venner og familie om det svære, hvis det ikke er muligt at besøge hinanden. Det er læseren råd til folk, der oplever ensomhed og sorg under pandemien.

I brevkassen kan jeg læse, at det plager folk ikke at få besøg under coronaen.

Jeg blev enke i januar 2020, og det har bestemt været svært, for selv om jeg kun var 68 år, har venner og familie været forsigtige med at besøge mig. Omvendt har jeg heller ikke besøgt dem, jeg ville, for vi er jo nervøse for at bære smitten. Vi har jo den alder, hvor vi skal passe på, og det gør vi stadig, selv om vi er vaccinerede.

Jeg har en nyresyg veninde med meget nedsat immunforsvar. Hende har jeg ikke måttet besøge på grund af risikoen for infektioner, og tænk, hvis jeg blev skyld i, at hun fik det værre – det ville jeg aldrig tilgive mig selv.

Det er vanskeligt at snakke med en, der er syg eller har mistet sin mand, for man ved ikke, hvad man skal sige, men det er ikke, fordi folk ikke vil.

Ring og snak med dine veninder, vær åben om, at det er svært. Det har jeg været, både da min mand var syg, og da han døde, og det føler jeg, har hjulpet rigtig meget. Men besøg er svært at få i disse coronatider, og det gælder alle.

PS. Jeg har købt Familie Journal hver uge siden 1973.

GR

Kære GR

Dit brev fik mig til at tænke på, hvor ensomt det har været at stå midt i en sorg under pandemien. Du har mistet din mand, og du har ikke kunnet få de kram og den tryghed, man normalt har brug for, når man sørger.

Der er ingen tvivl om, at corona har været en mur mellem mennesker, og vi har være tvunget til at være fra hinanden også i meget svære situationer. Det er godt, du har været flittig ved telefonen.

Nu håber jeg, vi kan se fremad og igen dele livet på godt og ondt, ganske som vi plejer.

Hvad mon vi tager med os fra denne periode? Det bliver spændende at se, hvordan reaktionen på de seneste to år med corona kommer til at forme fremtiden.

Det er skønt at høre, du har købt bladet siden 1973. Det bliver mine kolleger på bladet også meget glade for at høre. Jeg har 10-årsjubilæum som brevkasseredaktør her i år, men jeg når dig ikke til sokkeholderne. I 49 år har du været en trofast læser. Tak for det.

Jeg ville ønske, jeg en dag kunne invitere alle brevkassens læsere til en stor fest i haven. For jeg ville så gerne have ansigt på jer alle sammen.

Mange hilsner fra Puk