– Alle er super søde, og det føles, som om vi bare er én kæmpestor familie.
Kæresterne Bolette og Rasmus, der begge er 27 år, kan slet ikke lade være med at smile. De elsker simpelthen at deltage i ”Den Nationale Vendepunktsdag”, der både er en ferielejr og en slags sports-OL for udsatte i hele Danmark, og som hvert år siden 2013 finder sted i august måned på Bøgeskovvej i Fredericia.
Skulle lære alt igen
– Det giver os en mulighed for at holde lidt ferie sammen, fortæller Bolette, der lider af skizofreni og ligesom Rasmus er på ressourceydelse. – Jeg har været indlagt og måtte kæmpe mig op igen. Jeg kunne ingenting på grund af kraftig medicinering, så jeg skulle lære alt igen, spise med kniv og gaffel, vaske hår, læse – det lærte jeg mig igen ved at læse Pixi-bøger.
Pludselig hjerneskade
Rasmus har også sine udfordringer.
Læs også om hjemløse, der laver mad til hjemløse
– Jeg fungerede fint, indtil jeg pludselig for to år siden fik en hjerneskade uden, at man kunne finde ud af, hvorfor. Heldigvis havde jeg Bolette, og vi kan slet ikke undvære hinanden. Vi nyder rigtig meget at være her og få muligheden for at lave alt muligt sjov sammen med så mange andre skønne mennesker. Bolette maler blandt andet ovre i aktivitetsteltet, og jeg spiller fodbold sammen med en masse fremmede, som bagefter jo så ikke er fremmede længere.
Al slags sport
Cliff Kaltoft er foregangsmand for ferielejren.
– Fodbold er kun én af de ting, de mere end tusinde deltagere kan medvirke i under det, vi kalder ”Udsatte-Legene”, fortæller Cliff. – Vi har cykelringridning, høvdingebold, tovtrækning og flere andre aktiviteter, hvor alle, der har lyst, kan deltage. Vi afholder også en slags børne-OL, som naturligvis ender med, at alle deltagere får præmie. Vi har også en masse leg og rigtig god mad, som alle kan fråse lidt i.
Læs også om Renee, der betragter byens hjemløse som sin familie
Pia, der har travlt med at amme sin baby, glæder sig til aftenmenuen, der består af rødt kød.
- Det får vi meget sjældent råd til derhjemme, fortæller hun smilende.
Smiler i søvne
På vores vej væk fra dette lille paradis og ud i den ”virkelige” verden følges vi med Lars fra Lolland, som næsten heller ikke vil hjem igen.
– Jeg er bruger af et værested i Nysted, og det er helt fint, men jeg har været med hér otte gange, og det er noget, man bliver helt afhængig af. Alt det positive og så de glade, søde mennesker. Jeg tror, jeg smiler, når jeg sover!
