Opskrifter

Avocadobrød med pistacienødder

Tirsdag, 27. december 2011af Redaktion
Et rigtigt lækkert brød med chilensk Hass avocado og banan, der garanteret bliver et hit på kagebordet og som dessert i børnenes madpakker

(8 pers.)

85 g havregryn
130 g mel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
½ tsk. salt
½ tsk. vanillesukker
Kødet fra 1 moden chilensk Hass avocado
½ dl. rapsolie
130 g. brun farin
2 æg
2 modne bananer
40 g hakkede usaltede pistacienødder
½ dl kærnemælk

Sæt ovnen på 175 grader. Smør en brødform (Standardmål: ca. l: 26 cm, b: 12 cm og h: 7 cm). Bland havregryn, mel, bagepulver, natron, salt, vanillesukker og hakkede pistacienødder i en stor skål og stil til side. Mos avocadokødet i en stor skål. Tilsæt olie og brun farin og pisk med en elpisker, til massen bliver lind og cremet.
Tilsæt æggene og pisk omhyggelig. Rør bananerne i. Rør skålen med havregryn og de øvrige tørre ingredienser sammen med avocadomassen. Rør kærnemælken i.
Hæld dejen i den smurte form og bag i 1 time og 10 minutter, til brødet er gyldent.

Bageopskrift: Chilean Hass Avocado Association (CHAA)


Find flere opskrifter her...
Avocadocupcakes med chokolade og grøn frosting
Skovbærmuffins
Æbletærte med chokolademarengs



Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop