Opskrifter

Grovbirkes

Søndag, 15. juli 2012af Redaktion
De lækre grovbirkes kan med fordel gøres klar på forhånd og fryses færdighævede, men ubagte

De lækre grovbirkes kan med fordel gøres klar på forhånd og fryses færdighævede, men ubagte. Så skal de bare lægges frosne på en bageplade i 15 min., før de bages som beskrevet.

(16 stk.)

50 g smør
3 dl mælk
25 g gær
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
2 spsk. hørfrø
2 spsk. sesamfrø
500 g hvedemel

Remonce
100 g smør
100 g sukker
Æg til pensling
1 dl bl. sesam- og hørfrø

Smelt smørret, tilsæt mælken og rør gæren ud heri. Tilsæt sukker, salt, hørfrø og sesam og ælt melet i lidt efter lidt, til dejen er blank og smidig. Dæk dejen til og stil den til hævning et lunt sted i 45 min. Rør smør og sukker til en jævn remonce. Ælt dejen godt igennem. Del den i 16 stykker og rul hver del ud til en aflang firkant. Fordel remoncen på dejstykkerne, fold dem sammen om fyldet og pensl med æg. Tryk den penslede flade i en blanding af sesam og hørfrø og stil dem til hævning på en plade med bagepair i 30 min. Bag birkesene i en varmluftsovn ved 200° i 18 min.

Bageopskrift: Kristina Marckmann

SØD SERVERING

Søde bakker med fint paisley-mønster. Perfekt når du f.eks. skal servere i haven. Bakken koster 149 kr. og kan købes i Familie Journal Shoppen

Find flere opskrifter her...
Morgenboller med blå birkes
Klementinmuffins med birkes
Frøsnappere

Klik her og find masser af opskrifter i det store brød-galleri...






Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop