Opskrifter

Chokolade-éclair

Fredag, 29. januar 2010af Redaktion
Fin og festlig dessert

20 min. + 25 min. bagetid

Dej
2½ dl vand
100 g usaltet smør
140 g mel
Et nip salt
Ca. 4 æg

Fyld
2½ dl mælk
Kornene af ½ vaniljestang
3 æggeblommer
40 g sukker
1-1½ spsk. majsstivelse
50 g mørk chokolade
1 spsk. kakao
1½ dl piskefløde

Overtræk
Smeltet mørk chokolade med lidt smør i


Smelt smørret i vandet i en gryde (ikke koge). Pisk melet i og tag det straks af varmen. Rør i 3 min., til det er glat. Pisk æggene sammen og pisk dem i dejen lidt ad gangen, så dejen bliver formbar, men ikke flydende. Afsæt stænger på ca. 10 cm med sprøjtetylle og bag dem ved 200° i 25 min. Afkøl. Lav imens cremen ved at piske alting, undtagen chokolade sammen over lav varme, til det tykner. Når der er slukket, tilsættes chokolade, så det smelter. Afkøl helt og kom i tylle, der fyldes i rørene.
Til sidst smeltes chokolade over vandbad og smørret kommes heri. Denne glasur lægges på toppen.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere lækre chokolade-desserter...
Chokolademarquise med rabarber
Chokoladekage der smager af mere
Chokolade i svøb

10 superlækre chokoladekager - find din favorit