Opskrifter

Kattekager til fastelavn

Onsdag, 26. februar 2014af Redaktionen
Super søde og festlige muffins til fastelavn

Ingredienser til muffins - kattekager

(12 stk.)

120 g mel
150 g sukker
1½ tsk. bagepulver
½ usprøjtet appelsin
40 g blødt smør
2 spsk. appelsinsaft
1 dl mælk
1 æg

Icing
200 g flormelis
40 g blødt, usaltet smør
100 g flødeost
1 spsk. lakridssirup

Pynt
100 g sort sugarpaste
50 g hvid sugarpaste
Rød pastafarve


Fremgangsmåde til muffins

Rør mel, sukker, bagepulver, 1 spsk. fintrevet appelsinskal, smør og appelsinsaft sammen med en håndmikser. Tilsæt først mælken og derefter ægget, mens der røres, til dejen er glat. Kom dejen i 12 muffinsforme, bag dem ved 170° i 25 min. og lad dem afkøle. Pisk flormelis, smør, flødeost og sirup sammen til en glat icing, smør icingen på kagerne. Rul den sorte sugarpaste ud i 2 mm's tykkelse og udstik cirkler på ca. 12½ cm. Skær 24 trekanter/ører ud af resten og gem det sidste til øjne og knurhår. Tril 24 små kugler af det hvide til øjne og 24 lidt større til munden og tryk dem lidt flade. Farv resten af det hvide lyserødt og form 12 næser, 12 tunger og 24 små trekanter til ørerne. Læg først cirklerne på kagerne og sæt derefter det øvrige fugtet med lidt vand, så det bliver siddene.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


Vi elsker muffins!

Er du vild muffins og cupcakes, så kig med her, hvor vi giver dig nogle af de bedste opskrifter på muffins fra Familie Journal.
Se vores muffins her

Find flere opskrifter her...
Muffins med bær
Chokolademuffins


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop






Flere fine og sjove kager...


Klovnehatte


Cupcakes med
skumfiduser og
karamelglasur


Popcake badeænder


Smilende Sussi
(æbletærte)


Kajkager