Opskrifter

Kokos-makroner med toblerone-creme

Onsdag, 9. marts 2011af Redaktion
Fine kager med lækkert fyld

(20 stk.)
30 min. + 20 min. i ovn

3 æggehvider
160 g sukker
260 g kokos
1 æg

Tobleronecreme:
70 g Toblerone
2 pasteuriserede æggeblommer
30 g flormelis
50 g blødt smør

Rør hviderne med sukker og kokos og rør ægget i. Sæt 40, små skefulde af blandingen på en plade med bagepapir og tryk dem let flade. Bag kagerne ved 160° varmluft i 20 min. og lad dem køle helt af. Smelt chokoladen over vandbad og pisk æggeblommerne luftige med flormelissen. Rør smør og chokolade i æggesnapsen og kom cremen i en sprøjtepose. Fordel cremen mellem kokosmakronerne, to og to, og server.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Franske makroner
Fyldte nøddeboller
Linser og medaljer




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop