Opskrifter

Kommenskiks

Torsdag, 10. februar 2011af Redaktion
Er der noget bedre end kommenskiks som tilbehør til osten – ja, hjemmebagte kommenskiks

(48 stk.)

100 g rugmel
100 g sigtemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. hel kommen
100 g smør
1 dl fløde

Bland mel, bagepulver, salt og kommen og hak smørret ud heri. Saml dejen med fløden og rul den ud i 2 mm tykkelse på et mel­drysset bord. Skær dejen ud i 4 x 5 cm store firkanter og læg dem på en plade beklædt med bagepapir. Prik kiksene med en gaffel og bag dem ved 200° i 8 min. Lad kiksene afkøle på en rist og opbevar dem i en tætsluttende kagedåse.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Sprøde rugkiks med kerner
Danske oste
Ostedrømme med honning




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop