Sprøde rugkiks med kerner
(50 stk.)
125 g smør
125 g rugmel
125 g hvedemel
1/2 tsk. salt
Ca 1/2 dl koldt vand
1 tsk. eddike
1 tsk. sukker
3 spsk. sesamfrø
Pynt: æggehvide,
sesamfrø, birkes og hakkede græskarkerner
Hak mel, rugmel og smør sammen med salt, sukker og sesamfrø. Saml dejen med vand og eddike og rul den ud med overfoldning som til wienerbrød. Gør det 3-4 gange og rul så ud til kiks. Prik med gaffel, pensl med æggehvide og drys med frø og kerner.
Bages ved 225° i 8 min. Opbevares i dåse og serveres til oste, især de blå.
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også ...
Kvarksnegle
Italienske mandelkager