Makronsnitter med æblefyld og mandelflager
Disse dejlige makronsnitter er lavet med en hjemmelavet mørdej, fyldt med en dejlig æblemos og toppet med makronmasse og mandelflager. Perfekt til kaffen.
Af
Af: af Helle Brønnum Carlsen

Dejlige makronsnitter med æblefyld og mandelflager.
Foto: Martin Tanggaard
Annonce
1 t
16 stk
Dej
200 g hvedemel
1 tsk. salt
½-1 dl koldt vand
200 g usaltet iskoldt smør
Æblefyld
4 store æbler
Kornene af ½ vaniljestang
200 g sukker
Makronmasse
400 g marcipan
100 g flormelis (eller sukker)
3 æggehvider
Mandelflager til drys
Fremgangsmåde
- Kog æbler til mos med sukker og vaniljestang.
- Kom mel og salt i foodprocessor og blend med vand til en samlet dej.
- Rul dejen ud og kom skiver af smør på halvdelen af dejen. Fold over og rul og gentag sammenfoldning 3 gange hurtigt, så smørret ikke smelter. Rul dejen tyndt ud til sidst og form det som en aflang stang og stil dejen i køleskabet.
- Marcipan rives på rivejern.
- Æggehvider piskes stive og dernæst seje med sukker.
- Marcipan kommes i, og der røres, til dejen er jævn. Smør æblemos på den udrullede dej og læg makronmasse over. Det kan gøres med tylle, og der drysses med mandelflager.
- Bages ved 190° i 30 min., til overfladen er helt lysebrun.
- Skær kagen i snitter.
Tip
- Kan fryses.
- Man kan også bruge færdigt syltetøj som fyld.
- Hvis det skal gå rigtig hurtigt, kan man også bruge færdig butterdej, men det smager ikke nær så godt.
- Du kan komme lidt revet citronskal i makronfyldet, hvis du vil have det mere friskt.

Dessert & Kage
Solbærsnitter med hjemmelavet mørdej og sød glasur

Dessert & Kage
Lækker sommerdessert: Kold jordbærsuppe med mandelmakroner
Annonce








