Solbærsnitter med hjemmelavet mørdej og sød glasur
Prøv disse skønne solbærsnitter, der både egner sig som en gæstedessert eller en lækkerbisken til eftermiddagskaffen. Få opskriften på solbærsnitter her.
Af
Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger

55 min
4 personer
Mørdej
250 g hvedemel
100 g mandelmel
100 g flormelis
200 g smør
1 æg
Fyld og pynt
200 g solbærmarmelade
200 g flormelis
2 spsk. vand
1 spsk. krymmel (f.eks. med skovbærsmag)
Fremgangsmåde
- Mørdej Bland hvedemel, mandelmel og flormelis i en skål, og smuldr smørret i blandingen.
- Ælt ægget i. Lad dejen hvile på køl i 30 minutter.
- Del dejen i 2, og rul begge ud på et meldrysset bord i rektangler på 12 x 40 cm.
- Læg bundene på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 200° i 15 minutter, til de er gyldne.
- Fyld og pynt Fordel straks marmeladen på den ene bund, og læg den anden bund ovenpå.
- Rør flormelis og vand sammen.
- Fordel glasuren på toppen, og drys med krymmel.
- Skær stangen ud i snitter, og lad dem køle inden servering.

Dessert & Kage| Galleri
Solbær-chokoladekage

Dessert & Kage