Opskrifter

Maries skønne kirsebærstang

Lørdag, 13. juli 2013af Redaktionen
Dejligt bagværk med kirsebær - perfekt til eftermiddagskaffen

Ingredienser til kirsebærstang

250 g hvedemel
50 g sukker
1 spsk. bagepulver
150 g smør
1 æg
1 dl mælk
50 g hakkede mandler
80 g marcipan
200 g udstenede kirsebær (ca. 350 g hele bær)
1 æg til pensling

Drys
Sukker, perlesukker og hakkede mandler

Fremgangsmåde til kirsebærstang

Bland mel, sukker og bagepulver og smuldr smørret i. Pisk æg og mælk sammen og ælt det i dejen sammen med de hakkede mandler.

Læg dejen på bagepapir og form et rektangel. Skær bærrene i halve eller kvarte, fordel dem på midten hele vejen hen ad dejen og drys med lidt sukker. Lav ruller af marcipan og læg dem som et "hegn" langs kanten i begge sider. Fold dejen op over marcipanen og lidt over kirsebærrene. Pensl med æg og drys med sukker, perlesukker og mandler. Bag ved 225º i ca.
20 min.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen


JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Kirsebærtærte
Kirsebætrifli


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop