Opskrifter

Æg florentine

Torsdag, 21. marts 2013af Redaktion
Lækre æg florentine med masser af spinat

Ingredienser til æg florentine

(4 pers. til frokost)

400 g frosset, helbladet spinat
Salt og peber
Revet muskatnød

Pocherede æg
4 friske, kolde æg
½ l vand
1 tsk. eddike

Sauce
20 g smør
2 spsk. mel
3½ dl mælk
50 g revet parmesan
½ dl fløde
Salt og peber

Til gratinering
2 spsk. revet parmesan

Fremgangsmåde

Tø spinaten op og tryk den fri for væde. Krydr spinaten med muskatnød, salt og peber og fordel den i et ildfast fad.

Pocherede æg: Kog vand og eddike op. Slå et æg ad gangen ud i en kop. Lad 2 æg glide ned i vandet og saml hviden om dem med en hulske. Vandet skal kun simre, og æggene skal pochere 3½-4 min., til hviden er fast, og blommen stadig er blød. Tag æggene op og pochér de to sidste æg.

Sauce: Smelt smørret i en gryde og rør melet i. Tilsæt mælken lidt ad gangen under piskning og lad saucen småkoge 2 min. Rør parmesanog fløde i saucen. Læg æggene oven på spinaten og fordel saucen. Drys ost over. Sæt fadet i ovnen 6-7 min. ved 225°, til osten er gylden.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop


Påskefrokost

Her får du masser af ideér til, hvad der skal spises til påskefrokosten...