Opskrifter

Kaffe-chai-latte

Tirsdag, 4. juni 2013af Redaktion
Gå caféerne i bedene og lav din egen chai-latte

Ingredienser til kaffe-chai-latte

(2 pers.)

1 dl groftkværnede kaffebønner
4 dl vand
1 kanelstang
8 kardemommekapsler
1 stjerneanis
2 spsk. rørsukker
2 dl mælk

Drys
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. kardemomme
1 tsk. sukker

Fremgangsmåde

Bring vandet i kog med let knust kanelstang, kardemommekapsler og stjerneanis. Lad det koge 3 min. og sluk. Lad det trække i 10 min. Si krydderiblandingen fra og bring vandet i kog igen. Kom kaffebønnerne i en stempelkande, hæld det krydrede vand over, når det er ca. 94° varmt, og lad det trække 4 min., inden stemplet trykkes ned. Varm mælken i en mælkeskummer eller i en kasserolle og pisk den op til fyldigt skum. Hæld kaffen på 2 glas eller krus, top med mælkeskummet og drys med en blanding af kanel, kardemomme og sukker.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Iskaffe
Mokka-magi


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop