1 kg kirsebær
100 g mandler
2½ dl vand
8 dl rørsukker
Udsten kirsebærrene og smut mandlerne. Kog vand og sukker op i en gryde, til sukkeret er opløst. Kom bærrene i sukkerlagen og lad dem koge i 8 min. Tag bærrene op med en hulske og kog saften ind uden låg i 20 min. Hak mandlerne og tilsæt dem sammen med bærrene. Kog blandingen op og skum syltetøjet. Hæld det varme syltetøj på nyskoldede glas.
Opskrift: Kristina Miechels og Anne Skovgaard-Petersen
