Opskrifter
Krabbe med blomkål og avocadocreme
Søndag, 2. oktober 2016af Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Du behøver ikke en hel krabbe til denne forret. Køb krabbekødet på dåse eller på frost, det kan nemlig sagtens bruges. Anret krabbekødet med blomkål og avocadocreme i en form eller et højt glas. Sværere er det faktisk ikke at lave denne flotte forret.
(6 pers.)
Det skal du bruge til krabbe med blomkål og avocadocreme:
400 g krabbekød, frost el.dåse Salt og peber 1 nip chili 5 kviste dild 3 spsk. mayonnaise 200 g blomkål (renset vægt) 3 avocadoer 3 spsk. tyk græsk yoghurt 1 usprøjtet citron 2 kviste dild Tilbehør: Ristet brød Prøv også: Sandwich med krabbe, små gode hapsere til madpakken
Sådan laver du krabbe med blomkål og avocadocreme
Dræn krabbekødet for væde og pluk det i små stykker. Rør det med salt, peber, chili, plukket dild og mayonnaise. Hak blomkålen meget fint og rør den i krabbesalaten. Anret den i form af et rør eller i ens høje glas. Skræl avocadoerne og udsten dem. Mos kødet helt glat med yoghurt og lidt citronskal. Smør puréen over krabbesalaten og pynt med dild. Servér med ristet brød. Prøv også: Wraps med lækkert fyld af krabbe og grøntsager