Opskrifter

Romtopf

Fredag, 1. juli 2011af Redaktion
En dejlig drik med sommerbær

Til romtopf "syltes" bær med rom og sukker, og det skal være førsteklasses-bær uden nogen form for råd og mug. Bærrene trækker med sukker, efterhånden som de modner, og lægges i et glas med rom.
For at undgå gæring skal bærrene være dækket af lage, og rommen skal være stærk. Den fortyndes jo af frugtsaft, hver gang der kommes flere bær i. Rumtopfen skal stå koldt og trække nogle måneder, gerne til omkring juletid, hvor det er en herlig dessert enten sammen med vaniljeis eller flødeskum.
Nogle spiser bær og lage samtidig, andre tager bærrene op og drikker lagen til som dessertvin.

Romtopf

¾ l rom 54% el. 38%
150-200 g sukker pr. 500 g bær.
Velegnede bær: hindbær, halverede eller kvarte, friske abrikoser eller ferskner, solbær, kirsebær, brombær og blåbær

Drys bærrene med sukker og lad dem trække ca. 1 time, til sukkeret er opløst.
Hæld rommen i et stort glas med patentlåg og tilsæt bærrene.
Vend op og ned på glasset, så bærrene fordeler sig.
Start med abrikoser og fortsæt sommeren igennem med andre bær. Husk, at de skal trække med sukker, inden de kommes i rommen.
Hvis der er mange forskellige bær, er der mod slutningen af sæsonen brugt så meget sukker, at det godt kan skæres ned til 100 g pr. 500 g bær.
Kniber det med at få fat i stærk rom, skal romtopfen stå i køleskab eller tilsættes lidt konserveringsmiddel, så den ikke gærer.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

PRAKTISK KOGE- OG SKYLLENET

Kog forskellige grønsager på én gang med koge- og skyllenettet fra Lékué.
Køb det for 99 kr. i Familie Journals Shop

Find flere opskrifter her...
Hyldeblomstbowle
Krydret romtoddy
Rumtopf med blommer







Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop