Opskrifter

Syltede appelsinskiver

Fredag, 9. marts 2012af Redaktion
Appelsinskiverne er dejlige i kager og desserter, snittet i flødeskum, i frugtsalat og tærter og som pynt. Smagen er sødlig og ganske let bitter

3 tyndskallede økologiske appelsiner
½ l vand
200 g sukker

Skær appelsinerne i knap ½ cm tykke skiver. Læg dem i en gryde med 1 l vand. Kog op under låg og kog appelsinerne 2 min. Hæld dem i en sigte. Kog ½ l vand med sukkeret. Tilsæt så mange appelsinskiver, at de kan ligge i et lag. Kog dem 10 min. under låg og tag dem op med hulske. Kog resten af appelsinskiverne. Læg dem alle i et skoldet glas. Hæld lagen over og luk glasset.
Opbevares køligt. Når skiverne er dækket af lage, så de ikke bliver tørre, kan de holde sig flere uger.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

SNIT GRØNSAGERNE

Mandolinjernet fra Börner skærer dine grønsager i skiver, tern og julienne i flere forskellige tykkelser og bredder. Fås for 199 kr. i shoppen

Find flere opskrifter her...
Orangemarmelade
Lemoncurd
Syltede nødder med rom











Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop