Bøfsandwich med stegte løg og svampe

God og mættende bøfsandwich med hakkebøf, løg og portobellosvamp
Af
af Christine Bille Nielsen
Bøfsandwich bestående af burgerbolle fyldt med hakkebøf, portobellosvamp, salat, tomat og mayonnaise

Ingredienser til bøfsandwich med stegte løg og svampe

(4 pers.)

1 stort løg
Olivenolie
4 portobellosvampe
500 g hakket oksekød
Salt og peber
4 store burgerboller
Ca. 4 spsk. mayonnaise
8 salatblade
2 tomater
Ketchup og sennep

Alternativ til bøfsandwich med stegte løg og svampe: Pariserbøf

Fremgangsmåde til bøfsandwich med stegte løg og svampe

Skær løget i ca. 1 cm tykke skiver og steg disse brune og møre i lidt olie på en pande. Steg også svampene i lidt olie, til de er brune og gennemstegte. Form kødet til 4 bøffer og steg dem i lidt olie ved høj varme, til de er brune på begge sider. Krydr med salt og peber.
Flæk bollerne og rist dem på skærefladerne på en brødrister eller under grillen i ovnen. Smør bollerne med mayonnaise og læg dem sammen to og to med salatblade, tomater i skiver, bøffer, løg og svampe imellem. Kom ketchup og sennep i efter smag.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.