Fisk amok - Cambodjas nationale fiskeret

En spændende ret med masser af smag
Af
af Redaktion

(4 pers.)

2-3 spsk. karrypasta
500 g hvid, fast fisk (f.eks. havtaske)
1 spsk. fiskesovs
1 tsk. sukker
1 æg
1 dl kokosmælk
Salt og peber
4 kaffir-limeblade, snittet fint
1 lille bdt. koriander

Tilbehør
Klistret ris - sticky rice.

Kom fiskestykkerne lagvist i en pakke med bagepapir. Mellem hvert lag smøres karrypasta på fisken, og der lægges strimlede kaffir-limeblade og hele blade af koriander på. En blanding af fiskesovs, sukker, æg og kokosmælk hældes ved hver pakke, der lukkes og dampes i ovnen ved 180° i ca. 10 min. Fisken kan også serveres i bananblade, hvori den kan dampes - som vi har gjort det på billedet. Server med sticky rice, som tilberedes efter anvisning på posen/pakken.


Karrypasta
2½ cm galangarod (ingefærlignende krydderi med let citronsmag)
1 spsk. finthakket citrongræs
1 tsk. limeskal
5 store, tørrede, røde chillier udblødt i vand
1 tsk. salt

Stød i morter i ca. 10 min., til du har en helt ensartet pasta. Kan opbevares på køl i 1 uge.
Hvis du ikke selv laver din karrypasta, kan du købe en gul el. mild rød thailandsk currypaste.
Ingredienserne til de eksotiske retter kan du som regel med held finde hos indvandrergrønthandlere

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Se flere spændende opskrifter her...
Laotiske grillpølser med lynstegt grønt
Krydrede oksespid med paprikasovs
Spanske spætter med mojo og saltkartofler

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.